• Forside
  • Nyheder
  • Kalender 2025
  • Om NYVK
    • Organisation >
      • Referater
    • Vedtægter >
      • ... kun som tekst
    • Print selv køreplade
  • Medlemskab
  • NYVK shop
  • Arkiv
  • Kontakt
Ny Veteranknallert Klub
  • Forside
  • Nyheder
  • Kalender 2025
  • Om NYVK
    • Organisation >
      • Referater
    • Vedtægter >
      • ... kun som tekst
    • Print selv køreplade
  • Medlemskab
  • NYVK shop
  • Arkiv
  • Kontakt

Mossø Open 2024 - veteranknallerternes bjergetape

Nogle vil påstå, at vi ikke behøver sige mere.
Det gør vi nu alligevel, der kunne jo være en enkelt eller to, der endnu har til gode at høre om veteranknallertturen, der plejer at være på 51 km rundt om Mossø.

Her i 2024 bliver turen 9 km længere på grund af arbejdet med at udvide motorvejen.

LEDER DU EFTER:

- Beskrivelse af Mossø Open 2024 - turen
- Program for dagen og ruten
- Info om parkering
- Link til køb af turbilletter for deltagere på knallert - hvis flere ledige

...SÅ ER DU PÅ DEN RIGTIGE SIDE


LEDER DU EFTER:

- Madbilletter for tilskuere, der IKKE deltager på knallert

(Dette billetsalg er forbeholdt medlemmer af Ny Veteranknallert Klub)

... SÅ SKAL DU KLIKKE HER...

Lørdag 15. juni
09.30 - 16.00
Åbent for alle på en knallert der er fra 1988 eller før

Maks. 100 deltagere

Medbring selv drikkevarer til dagen

Hvorfor nu det? - forklaring følger her...

Tilmelding kun ved køb af turbillet

Billetsalg  for medlemmer
åbner 1. maj
  • Fra 1. maj - 15. maj har medlemmer forkøbsret - og kan i perioden købe billetter til "Medlemspris" og dermed spare 20 kr. pr. billet.
  • Forkøbsret - hvordan virker det? Klik her...

Salg af turbilletter åbner for alle til fuld pris
15. maj kl. 16.00
samtidig ophører "medlemsrabatten".
Billede
Start og afslutning på "Mossø Open"
Viggo Olesen
Gl. Kattrupvej 18, Eldrup
8751 Gedved
UDSOLGT - de maks. 100 turbilletter er udsolgt pr. 22. maj

Det er 9. gang Mossø Open afvikles. Klubben fejrer jo ellers her i 2024 10-års jubilæum, men løbet måtte i 2020 aflyses på grund af Corona-historien. Derfor mangler der et enkelt Mossø Open til at kunne nå op på de 10.
9 km længere tur i 2024 på grund af motorvejsarbejde
I 2024 bliver turen noget længere, da arbejdet med udvidelsen af motorvejen E45 har spærret et par af vejene, som vi ellers har benyttet år efter år. Turen bliver i år 9 km længere, altså 60 km i alt.

Højdepunkter

"Bjergtoppene" Yding Skovhøj og Ejer Bavnehøj er faste , geografiske højdepunkter på Mossø Opens rute. Derfor har Mossø Open også undertitlen: Veteranknallerternes Bjergetape.
Oplevelsesmæssige højdepunkter er der også mange af på turen, som f.eks:
  • Det veludrustede morgenbord
  • Den blå os under opstart fra startstedet
  • Friskbagte madpandekager til frokost
    (for LUX-billetter)
  • Scenerier, som ikke findes andre steder
  • Natur i kilometervis
  • Masser af mulighed for socialt samvær og snak
Ruten er i år på 60 km
kortet er opdateret med den forlængede 2024-rute
forårsaget af motorvejsarbejdet
Billede
Klik på billedet for at åbne kort

Ned ad bakke i 2024

Turen rundt om Mossø har hidtil været den samme år efter år. I lige år køres MED uret rundt. I ulige år køres så IMOD uret rundt om søen. Dette princip fastholdes også i år, selv om ruten er ændret og forlænget til 60 km.

Turen går i år "ned-ad-bakke", som sædvanen altså er i lige år. Så det er bare med at nyde udsigten fra toppen af Yding Skovhøj og på hele turen ned ad mod Yding.

Gensyn med Pandekageboden fra 2022
Pandekageboden leverer friskbagte pandekager ved frokoststoppet ved Kloster Mølle. Pandekageboden var sidste år optaget, men er i 2024 klar igen med hele udstyret.

Detaljeret info om parkering er klar, når vi nærmer os.

Vælg mellem tre slags billetter
Du kan vælge mellem tre slags turbilletter:
- Basis er UDEN frokost
- Lux er MED frokost / og findes i to varianter Lux Rød og Lux Gul

Ang. priser - medlemspris frem til 15. maj
Medlemmer af Ny Veteranknallert Klub kan frem til 15. maj kl. 16.00 købe billetter til "Medlemspris" via det link, som er sendt til alle medlemmer. "Medlemspris" er herunder markeret med rødt.
Fra 15. maj kl. 16 betaler alle den samme pris uanset medlemskab.

Billede
Mossø Open Basis:
95 kr.
(75 kr. for medlemmer frem til 15. maj kl. 16.00)
  • køreplade
  • badge med "Mossø Open"-logo og årstal
  • morgenkaffe m. rugbrød, rundstykker, spegepølse,
    friskbagt lun leverpostej, agurk, ost og marmelade
  • kaffe/the med hjemmebag ved hjemkomst

Billede
Mossø Open Lux, Rød:
175 kr.
(155 kr. for medlemmer frem til 15. maj)
  • som basis
  • + frokost - friskbagt fyldt madpandekage med oksekød

Billede
Mossø Open Lux, Gul
175 kr.
(155 kr. for medlemmer frem til 15. maj)
  • som basis
  • + frokost - friskbagt fyldt madpandekage med kylling


Billede
Billetsalget er 15. maj 2024 åbent for alle indtil udsolgt
Maksimum 100 deltagere

Program for dagen - opdateret efter ændring af ruten

09.30 Kaffe og registrering
Kaffe, rundstykker, brød, lun leverpostej, ost og marmelade er klar hos formand for Ny Veteranknallert Klub, Viggo Olesen, Den Gl. Smedje, Gl. Kattrupvej 18, Eldrup, 8751 Gedved

Der er ikke siddeplads til alle i værkstedet, så vær' beredt på "stående taffel" udenfor.

10.30 Afgang fra Den gl. Smedje i Eldrup

Ejer Bavnehøj
ank. 10.50 - afg. 11.20
med mulighed for køb af is (vi satser på, at kiosken er åben)

Passage af Yding Skovhøj (intet stop, da der ikke er plads til 100 knallerter)
ca. 11.30 - nyd udsigten under nedkørslen

Klostermølle - frokostpause
ank. 12.10 - afg. 13.30
  • Har du købt turbilleten "Lux" trakterer Pandekageboden med friskbagt, fyldt madpandekage. Vælg mellem oksekød ("Lux Rød") eller kylling (Lux Gul") ved køb af turbillet.
  • Har du købt turbilletten "Basis" anbefales det at medbringe madpakke.
  • Pandekageboden har ikke kontantsalg på dagen, men leverer kun, hvad der er forudbestilt via køb af turbillet.
Er der kø ved pandekagebagerne, så benyt lejligheden til at kigge nærmere på den gamle vandmølle og papirfabrik på den anden side af vejen.

P-plads ved Øm Kloster
ank. 13.50 - afg. 14.10

P-plads i Alken
ank. 14.30 - afg. 14.50

Ousted Kirke - kort strækkeben-stop ekstra i år
ank. 15.20 - afg. 15.30, pausen er lagt ind, da det er her på sidste stræk, ruten er forlænget i år

Den Gl. Smedje i Eldrup
ank. 16.00
Afslutning med kaffe/the og hjemmebag.

Start og afslutning for Mossø Open er her:
Retur til 2024 kalender

Klikbar mini-kalender

Aktiviteterne i Google-kalender, lige til at importere i din egen kalender.

Generelt om
online billetsalg

Det kan du læse om lige her...

Sådan kører vi

Reglerne er få. Men de skal overholdes. Det gælder såvel kravet om lovpligtig ansvarsforsikring og kørereglerne.
Se reglerne her...

Forsikring - naturligvis

Lovpligtig ansvarsforsikring på knallerten er en selvfølgelighed, når du deltager i knallertture i Ny Veteranknallert Klub.

Billede

Parkering af biler
og trailere

Igen i år stiller naboen ved startstedet for Mossø Open sin græsmark til rådighed for parkering af biler og trailere. Indkørslen til P-arealet er lige overfor startstedet. Et skilt viser ind ad indkørslen og vi har P-anvisere klar ude på Gl. Kattrupvej og på selve P-arealet.
Rut ikke med pladsen. Parker tæt - det er nødvendigt for at alle kan være der, så følg P-anvisernes vejledning.

Her skal der absolut IKKE parkeres:
Stil ikke hverken bil eller trailer ved Restaurant Møllebæk eller på Ståhøjvej. Parker heller ikke biler og trailere i vejsiden ved startstedet på Gl. Kattrupvej. De 100 deltagende knallerter fylder godt i landskabet langs vejen, og parkerede biler øger risikoen for ulykker med den gennemgående trafik på vejen.
NYVK
  • fællesskab
  • oplevelser
  • rejser
  • køreture
for alle på tværs af alder, køn og nationalitet

Ny Veteranknallert Klub

Stiftet 30. oktober 2014

Formand
Viggo Olesen tlf.  +45 40 25 55 23
Læs mere
Picture
  • Forside
  • Nyheder
  • Kalender 2025
  • Om NYVK
    • Organisation >
      • Referater
    • Vedtægter >
      • ... kun som tekst
    • Print selv køreplade
  • Medlemskab
  • NYVK shop
  • Arkiv
  • Kontakt