• Forside
  • Nyheder
  • Kalender 2025
  • Om NYVK
    • Organisation >
      • Referater
    • Vedtægter >
      • ... kun som tekst
    • Print selv køreplade
  • Medlemskab
  • NYVK shop
  • Arkiv
  • Kontakt
Ny Veteranknallert Klub
  • Forside
  • Nyheder
  • Kalender 2025
  • Om NYVK
    • Organisation >
      • Referater
    • Vedtægter >
      • ... kun som tekst
    • Print selv køreplade
  • Medlemskab
  • NYVK shop
  • Arkiv
  • Kontakt

Mossø Open 2025 - veteranknallerternes bjergetape

60 km på veteranknallert rundt om Mossø. I 2025 op ad bakke over Yding Skovhøj og eftermiddagsvisit på Ejer Bavnehøj. Til frokost igen i år: Friskbagte madpandekager, hvis du køber "lux"-billet.

Turbilletter: UDSOLGT 14. maj kl. 21.50 - alle billetter solgt til medlemmer.
Tilskuer-billetter: Fortsat ledige billetter til salg - forbeholdt medlemmer


LEDER DU EFTER:

- Beskrivelse af Mossø Open 2025 - turen
- Program for dagen og ruten
- Info om køb af turbilletter
- Link til billetkøb, når det åbner for alle


...SÅ ER DU PÅ DEN RIGTIGE SIDE


LEDER DU EFTER:

- Madbilletter for tilskuere, der IKKE deltager på knallert

(Dette billetsalg er forbeholdt medlemmer af Ny Veteranknallert Klub)

... SÅ SKAL DU KLIKKE HER...

Lørdag 14. juni
09.00 - 16.00
Åbent for alle på en knallert der er fra 1988 eller før

Maks. 100 deltagere

Medbring selv drikkevarer til dagen

Hvorfor nu det? - forklaring følger her...

Tilmelding kun ved køb af turbillet

Billetsalg  for medlemmer
åbner 1. maj
  • Fra 1. maj - 15. maj har medlemmer forkøbsret - og kan i perioden købe billetter til "Medlemspris" og dermed spare 20 kr. pr. billet.
  • Forkøbsret - hvordan virker det? Klik her...

Salg af turbilletter åbner for alle til fuld pris
15. maj kl. 16.00 - hvis der er ledige billetter tilbage.
Samtidig ophører "medlemsrabatten".
Billede
Start og afslutning på "Mossø Open"
Viggo Olesen
Gl. Kattrupvej 18, Eldrup
8751 Gedved
Maks. 100 turbilletter

Mossø Open afvikles i år for 10. gang og turleder Viggo Olesen har allerede besluttet sig for at fastholde den lidt længere rute, som blev introduceret i 2024. Til gengæld er der absolut slet ingen - som i slet ingen - planer om at gentage regnvejret fra 2024. Og så snakker vi i øvrigt ikke mere om det!
(Er du helt uforstående overfor, hvad der hentydes til, kan vi foreslå, at du læser dette fra sidste år:)
Mossø Open 2024 glemmer vi sent - pyha for en badetur

Højdepunkter

"Bjergtoppene" Yding Skovhøj og Ejer Bavnehøj er faste , geografiske højdepunkter på Mossø Opens rute. Derfor har Mossø Open også undertitlen: Veteranknallerternes Bjergetape.
Oplevelsesmæssige højdepunkter er der også mange af på turen, som f.eks:
  • Det veludrustede morgenbord
  • Den blå os under opstart fra startstedet
  • Friskbagte madpandekager til frokost
    (for LUX-billetter)
  • Scenerier, som ikke findes andre steder
  • Natur i kilometervis
  • Masser af mulighed for socialt samvær og snak
Ruten er i år på 60 km
Billede
Klik her for at åbne kort med ruten...

Op ad bakke i 2025

I ulige år har vi den udsøgte fornøjelse af at skulle forcere Yding Skovhøj op ad bakke. Nogle klarer det, mens de samtidig nyder både udsigten og knallertens formåen. Andre må se sig hensat i langsommere tempo med længere udsigter mod at nå toppen. Og så er der dem, der får fuld valuta for pengene i form af to-takts os fra dem, der for længst er kørt ovenud, mens bjergtoppen synes så uendeligt langt væk.

Inden vi når så langt, har vi nydt Mossø tæt på i Alken. Kigget forbi Øm Kloster og ikke mindst - nydt frokosten ved Kloster Mølle. For de, der køber Lux-billet er der friskbagte madpandekager fra Pandekageboden.

På Ejer Bavnehøj skulle der være mulighed for at indtage dessert i form af is i kiosken - og herfra går kursen mod startstedet, hvor der venter kaffe og hjemmebag.

Detaljeret info om parkering er klar, når vi nærmer os.

Vælg mellem tre slags billetter
Du kan vælge mellem tre slags turbilletter:
- Basis er UDEN frokost
- Lux er MED frokost / og findes i to varianter Lux Rød og Lux Gul

Ang. priser - medlemspris frem til 15. maj
Medlemmer af Ny Veteranknallert Klub kan fra 1. - 15. maj kl. 16.00 købe billetter til "Medlemspris" via det link, som sendes til alle medlemmer. "Medlemspris" er herunder markeret med rødt.
Fra 15. maj kl. 16 betaler alle den samme pris uanset medlemskab.

Billede
Mossø Open Basis:
95 kr.
(75 kr. for medlemmer frem til 15. maj kl. 16.00)
  • køreplade
  • badge med "Mossø Open"-logo og årstal
  • morgenkaffe m. rugbrød, rundstykker, spegepølse,
    friskbagt lun leverpostej, agurk, ost og marmelade
  • kaffe/the med hjemmebag ved hjemkomst

Billede
Mossø Open Lux, Rød:
175 kr.
(155 kr. for medlemmer frem til 15. maj)
  • som basis
  • + frokost - friskbagt fyldt madpandekage med oksekød

Billede
Mossø Open Lux, Gul
175 kr.
(155 kr. for medlemmer frem til 15. maj)
  • som basis
  • + frokost - friskbagt fyldt madpandekage med kylling


Billede
UDSOLGT 14. maj - alle  billetter solgt til medlemmer af NYVK
Billetsalget åbner 15. maj kl. 16.00 for alle, hvis der er flere turbilletter tilbage
Maksimum 100 deltagere
Billetsalget lukker ved udsolgt - eller senest søndag 8. juni kl. 22

Program for dagen

09.00 Kaffe og registrering
Kaffe, rundstykker, brød, lun leverpostej, ost og marmelade er klar hos formand for Ny Veteranknallert Klub, Viggo Olesen, Den Gl. Smedje, Gl. Kattrupvej 18, Eldrup, 8751 Gedved

Der er ikke siddeplads til alle i værkstedet, så vær' beredt på "stående taffel" udenfor.

10.15 Afgang fra Den gl. Smedje i Eldrup

P-plads i Alken
ank. 10.55 - afg. 11.10

P-plads ved Øm Kloster
ank. 11.30 - afg. 11.45

Klostermølle - frokostpause
ank. 12.10 - afg. 13.30
  • Har du købt turbilleten "Lux" trakterer Pandekageboden med friskbagt, fyldt madpandekage. Vælg mellem oksekød ("Lux Rød") eller kylling (Lux Gul") ved køb af turbillet.
  • Har du købt turbilletten "Basis" anbefales det at medbringe madpakke.
  • Pandekageboden har ikke kontantsalg på dagen, men leverer kun, hvad der er forudbestilt via køb af turbillet.
Er der kø ved pandekagebagerne, så benyt lejligheden til at kigge nærmere på den gamle vandmølle og papirfabrik på den anden side af vejen.

Opsamling ved Yding Kirke og derefter passage af Yding Skovhøj
Afgang fra Yding Kirke i grupper af 25 for at undgå trafikprop på Yding Skovhøj

Ejer Bavnehøj
ank. 14.30 - afg. 15.15
med mulighed for køb af is (vi satser på, at kiosken er åben)

Ousted Kirke - kort opsamling
opsamling inden sidste etape ad krogede veje gennem kuperet terræn

Den Gl. Smedje i Eldrup
ank. 16.00
Afslutning med kaffe/the og hjemmebag.

Start og afslutning for Mossø Open er her:
Retur til 2025 kalender

Overblik kalender

Aktiviteterne i Google-kalender, lige til at importere i din egen kalender.

Generelt om
online billetsalg

Det kan du læse om lige her...

Sådan kører vi

Reglerne er få. Men de skal overholdes. Det gælder såvel kravet om lovpligtig ansvarsforsikring og kørereglerne.
Se reglerne her...

Billede

Parkering af biler
og trailere

Det har vi endnu ikke helt styr på, men det får vi senest 1. juni. Så tjek endelig siden her, inden du kører hjemmefra til Mossø Open 2025
NYVK
  • fællesskab
  • oplevelser
  • rejser
  • køreture
for alle på tværs af alder, køn og nationalitet

Ny Veteranknallert Klub

Stiftet 30. oktober 2014

Formand
Viggo Olesen tlf.  +45 40 25 55 23
Læs mere
Picture
  • Forside
  • Nyheder
  • Kalender 2025
  • Om NYVK
    • Organisation >
      • Referater
    • Vedtægter >
      • ... kun som tekst
    • Print selv køreplade
  • Medlemskab
  • NYVK shop
  • Arkiv
  • Kontakt