Ny Veteranknallert Klub
 NYVK, v/ formand Viggo Olesen tlf. 4025 5523
  • Forside
  • Nyheder
    • Nyhedsbrev
  • Kalender 2019
  • Om NYVK
    • Organisation >
      • Referater
    • Forsikring
    • Vedtægter >
      • ... kun som tekst
  • Medlemskab
  • NYVK shop
  • Arkiv
  • Kontakt

“Guldbryllup” fejret med manér

31/3/2018

Kommentarer

 
Veteranknallertløb på Djursland, Bønnerup Havn, Ny Veteranknallert Klub, NYVK
Feltet samlet på havnen i Bønnerup på "Guldbryllupsturen", Skærtordag 29. marts.
Januars optimisme skulle vise sig at holde hele vejen fra start til slut på “Guldbryllupsturen", som selveste Dronningen havde en ikke uvæsentlig andel i.
Foto: Heine Høvighoff
Se billedgalleri fra "Guldbryllupstur" på Flickr
Det var med fuld optimisme, at NYVK-medlem Mogens Skriver Rasmussen tilbage i januar besluttede sig for at markere sit 50 års ejerskab af sin knallert - Mustang Cross TT - sidst i marts. Den præcise jubilæumsdato var 27. marts, og med en helligdag i form af Skærtorsdag to dage senere var det oplagt at afholde “guldbrylluppet” på denne dag.
Nu kan marts jo være både lun og god. Det skulle så bare ikke være i år.
Og det var med stadig større bekymring, at de lokale vejrudsigter for Djursland blev fulgt i dagene op til knallertløbet.
Dagen før, om onsdagen,ja da lød varslet på op til 15 cm sne og fygning.
Well, uden at lade sig gå på den slags teknikaliteter mødte alle 16 tilmeldte NYVK-medlemmer op til start og morgenkaffen i Ørum Aktiv Center.

Opfordring fra Hendes Majestæt Dronning efterfulgt
Udenfor samledes flere fra byen for at følge “Guldbryllups-kortegen”, som de havde hørt om. Indenfor vankede der både lunt morgenbrød, frugt og varm kaffe.
Mogens Skriver Rasmussen bød velkommen og henviste til, at Hendes Majestæt Dronning Margrethe sådan set var direkte årsag til turen.
“Dronningen opfordrede os i sin nytårstale til at lave noget unyttigt. Og så tænkte jeg, at sådan en Guldbryllups-knallerttur måtte være det rigtige. Den er da unyttig,” lød hans forklaring på Dronningens involvering.
Hans optimisme fra januar mht. datoen skulle også vise sig at blive belønnet.
Temperaturen var tæt på frost, men solen skinnede og vinden var såmænd heller ikke værst.
Det var den planlagte tur heller ikke.

Veteranknallert løb på Djursland, Ny Veteranknallert Klub, NYVKSe billedgalleri fra turen på Flickr - klik på billedet.
30 flotte kilometer
Djursland gemmer på uanede mængder af smuk natur, og med Cross’ens humane topfart - især op ad bakkerne -, fik vi alle scenerierne med i fuld version.
Solen trak påsketuristerne til Bønnerup Havn, og da de tilsyneladende alle havde fået den ide at stille sig i kø på Fiskecaféen, blev Havnegrillen i stedet målet for frokosten. For nogle en perfekt undskyldning for at investere i grillens udbud af pølser og burgere.
Turens 30 km forsvandt alt for hurtigt pakket godt ind i varieret udbud af “Thyborøn-habitter”, overlevelsesdragter og vatterede vanter.
Mens myndighederne frarådede al unødig udkørsel på Bornholm og de sydligere øer, hvor sneen stod i knæhøjde og værre, kunne det returnerede knallertfelt i Ørum Djurs pakke ned og ønske hinanden på gensyn i solens forvarsel om, at foråret ventede lige om hjørnet.

Tak til tur-arrangøren for en herlig og helt igennem unyttig “Guldbryllupstur”. Og tak til hjælperne, herunder “guldbryllupsfotograf” Heine Høvighoff for en mængde flotte billeder fra dagen.

Læs mere om jubilæet og knallerten, Mustang Cross TT
Kommentarer

Sidste frist i morgen mandag - “Guldbryllupstur” billetkøb

25/3/2018

Kommentarer

 
Billede
Sidste frist for køb af turbillet á 40 kr. til “Guldbryllupstur” er i morgen, mandag 26. marts.
“Guldbryllupsturen” afvikles af NYVK-medlem Mogens Skriver Rasmussen, der markerer 50-året for den første tur på hans Cross TT, som han købte hos den lokale cykel- og knallertforhandler i Ørum Djurs sidst i marts 1968. Turen har start og afslutning i Ørum Aktiv Center.
Læs mere om turen og køb billet her...
At det blev en Mustang Cross TT, der blev hans første - og indtil videre - eneste knallert, skyldtes en omtale, som han havde set i Jyllands Posten året før.
Det skortede da heller ikke på tillægsordene avisomtalen, der blev bragt under klummen “Ung i dag”.
Sætternissen havde ganske vist været på spil i avisen, hvor billede og tekst var blevet ombyttet med omtale af en ny Crescent-model.
Om Cross TT skrev avisen bl.a.:
"Det danske knallertmarked er udvidet med en ny model i luksusklassen - Det er de svenskbyggede Cross-knalleter med tyske Zündapp-motorer. Den findes i en TT-model til 2085 kr. og en special-model til 1985 kr."

Fra arkiverne er omtalen fra den gang blevet fisket frem i illustrationen her til højre.
Læs mere om knallert og historien
Billede
Klik på billedet for at se det i større gengivelse
Kommentarer

50 år med Mustang Cross TT

5/3/2018

 
Her sidst i marts er det 50 år siden NYVK-medlem Mogens Skriver Rasmussen købte sin Mustang Cross TT hos den lokale forhandler i Ørum Djurs. "Guldbrylluppet" markerer han med en åben veteranknallert tur Skærtorsdag 29. marts - tæt på 50 årsdagen for hans første tur på knallerten.
-Nej, jeg har aldrig haft den tanke, at den skulle sælges, smiler Mogens Skriver Rasmussen fra Ørum Djurs. Bemærkningen gælder vidunderet, der nu igen er på vejen efter at have været gemt af væk i godt 40 år.

Det var kærlighed ved første blik, da han i 1967 så knallerten præsenteret i en omtale i Jyllands Postens motorsektion.
Selv om han først året efter i marts  ville fylde 16, så var han allerede godt inde i de forskellige mærker.
-Jo, de fleste kørte jo på Puch og Tomos, enkelte kørte på Taarnby og nogle få på Kreidler, fortæller han.
-Men den her var flottere, syntes jeg.
Mustang Cross TT 1968, Ny Veteranknallert Klub
I 1968 købte Mogens Skriver Rasmussen sin Mustang Cross TT. Klik på billedet for at se det i større gengivelse. Foto: NYVK
I hvert fald bestemte han sig for, at han ville se en Mustang Cross TT i virkeligheden, inden han endeligt bestemte sig for, hvad sparepengene skulle bruges på.
Pengene var tjent i fritiden ved at kalke kirker. Og opsparingen havde han øremærket til en knallert.

Pludselig stod den hos den lokale forhandler i Ørum
Han spekulerede på, om han mon skulle helt til Randers eller måske Aarhus for at se et eksemplar hos en forhandler.
-Så pludselig en dag, så stod den i vinduet her i Ørum hos den lokale cykel- og knallertforhandler Henry Andersen, fortæller han.
Og den var om muligt endnu flottere end på billederne i Jyllands Posten.

"Guldbryllupstur" 29. marts

Billede
Mogens Skriver Rasmussen arrangerer i anledning af 50 års jubilæet med Mustangen en jubilæumstur i påsken. Skærtorsdag 29. marts.
Turen er åben for alle på en veteranknallert fra 1988 eller før. Turbillet á 40 kr.
Læs mere om turen og køb billet
(Artiklen fortsætter. Ser du artiklen i uddrag i Nyheder - så klik på linket "Læs mere" herunder)

Læs mere

Skruedag på lørdag 10. marts - stadig ledige pladser

4/3/2018

Kommentarer

 
Dagen afsluttes med "værkstedskaffe" fra kl. 14.30 for alle medlemmer, der skulle have lyst til at dukke op.
Skruedag hos Ny Veteranknallert Klub, værkstedskaffe
Endnu ser foråret jo til at være et stykke væk. Men der er varme på i værkstedet hos formand Viggo Olesen på lørdag 10. marts, hvor der er "Skruedag" med start kl. 08 og morgenkaffe.

Der er stadig ledige pladser, læs mere om tilmelding og pris under arrangementet under "Kalender 2018".

Værkstedskaffen fra kl. 14.30 er uden tilmelding. Kaffen er med hjemmebag og prisen er helt som den plejer: 15 kr. for kaffe med brød.
Læs mere om både Skruedag og Værkstedskaffe her ...
Kommentarer

    Arkiv

    November 2018
    September 2018
    August 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Marts 2018
    Februar 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    Marts 2017
    Februar 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    Marts 2016
    Februar 2016
    Januar 2016
    December 2015
    November 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juli 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    Marts 2015
    Februar 2015
    Januar 2015
    December 2014
    November 2014
    Oktober 2014

    Kategorier

    Alle
    Aktiviteter
    Bestyrelse
    Billedgalleri
    Emaljeplader
    Faceboook
    Forsikring
    Gavekort
    Generalforsamling
    Hjemmesiden
    Impulsiv Knallerttur
    Indmeldelse
    Kalender 2015
    Kalender 2016
    Kalender 2017
    Kalender 2018
    Kalender 2019
    Medieomtale
    Medlemmer
    Mossø Open
    Nyhedsbrev
    Nyvk-logo
    Nyvk-shop
    Prüfrex ZW5
    Rud Moppers
    Skruedag
    Sveriges Tur
    Trafikveste
    Tyskland
    Vedtægter
    Video
    Værkstedskaffe
    Åbent Hus

    nyvk.dk

    Ny Veteranknallert Klub har fællesskabet omkring de gamle knallerter i fokus.

    RSS-feed

NYVK

  • fællesskab
  • oplevelser
  • rejser
  • køreture

for alle på tværs af alder, køn og nationalitet

Ny Veteranknallert Klub

Stiftet 30. oktober 2014

Formand
Viggo Olesen tlf.  +45 40 25 55 23
Læs mere
Picture