
overbevist om, at 40-års gaven ville være en plæneklipper.
Foto: Jette Rasmussen
Han tog grueligt fejl. Ganske vist var gaven motoriseret, men det tætteste den renoverede Puch Maxi kommer på et haveredskab må trods alt være en havefræser??
-Ja, han blev da godt nok overrasket, fortæller den glade giver, Jette Rasmussen.
Hun havde for længe siden bestemt sig for, at gaven skulle være en knallert, som Peter Kirk havde i sin ungdom.
Handlen i hus i 11'te time
Jette Rasmussen havde sat jagten ind på et vidunder i både Den Blå Avis og Gul og Gratis. Men det lykkedes ikke at få en handel i hus.
-Enten blev jeg brændt af eller også var de bare alt, alt for dyre, fortæller hun. Og da der kun var en uge til fødselsdagen syntes hun nok, at det begyndte at brænde på. Hun sendte en forsigtig mail til NYVK for at forhøre, om det overhovedet var noget klubben eller dens medlemmer kunne hjælpe med. Et par usandsynligt hurtige medlemmer var kvikke på tasterne med tilbagesvar. Og et par døgn senere var indkøbet i hus. Det er Jette Rasmussen en smule imponeret over.
-Sikken service. Det var da helt utroligt, bemærker hun.
Til lykke og velkommen i NYVK
Men det bedste af det hele er, at gaven faldt i mere end god jord. Stor var således fødselarens overraskelse og glæde, da det viste sig, at den benzindrevne gave slet ikke var en plæneklipper.
Med gaven fulgte også et medlemskab af Ny Veteranknallert Klub. Vi ønsker hermed velkommen til Peter Kirk og glæder os til at se både Maxi og medlem på vejen og til en af vore kommende aktiviteter.