• Forside
  • Nyheder
  • Kalender 2023
  • Om NYVK
    • Organisation >
      • Referater
    • Vedtægter >
      • ... kun som tekst
    • Print selv køreplade
  • Medlemskab
  • NYVK shop
  • Arkiv
  • Kontakt
Ny Veteranknallert Klub
  • Forside
  • Nyheder
  • Kalender 2023
  • Om NYVK
    • Organisation >
      • Referater
    • Vedtægter >
      • ... kun som tekst
    • Print selv køreplade
  • Medlemskab
  • NYVK shop
  • Arkiv
  • Kontakt

Nyheder fra NYVK

Kategorier

Alle
Åbent Hus
Aktiviteter
Aktiviteter 2022
Bestyrelse
Billedgalleri
E10-benzin
Emaljeplader
Ethanol I Benzin
Faceboook
Forsikring
Gavekort
Generalforsamling
Hjemmesiden
Impulsiv Knallerttur
Indmeldelse
Kalender 2015
Kalender 2016
Kalender 2017
Kalender 2018
Kalender 2019
Kalender 2020
Kalender 2021
Kalender 2022
Kalender 2023
Medieomtale
Medlemmer
Mossø Open
Nyhedsbrev
Nyvk-logo
Nyvk-shop
Prüfrex ZW5
Rud Moppers
Skruedag
Sveriges Tur
Trafikveste
Tyskland
Værkstedskaffe
Vedtægter
Video

Arkiver

Marts 2023
Februar 2023
December 2022
November 2022
September 2022
August 2022
Juli 2022
Juni 2022
Maj 2022
April 2022
Marts 2022
Februar 2022
November 2021
September 2021
Juli 2021
Maj 2021
April 2021
November 2020
September 2020
August 2020
Juli 2020
Juni 2020
Marts 2020
Februar 2020
Januar 2020
November 2019
Oktober 2019
September 2019
August 2019
Juli 2019
Juni 2019
Maj 2019
April 2019
Marts 2019
Februar 2019
Januar 2019
November 2018
September 2018
August 2018
Juli 2018
Juni 2018
Maj 2018
April 2018
Marts 2018
Februar 2018
Januar 2018
December 2017
November 2017
Oktober 2017
September 2017
August 2017
Juli 2017
Juni 2017
Maj 2017
April 2017
Marts 2017
Februar 2017
Januar 2017
December 2016
November 2016
Oktober 2016
September 2016
August 2016
Juli 2016
Juni 2016
Maj 2016
April 2016
Marts 2016
Februar 2016
Januar 2016
December 2015
November 2015
Oktober 2015
September 2015
August 2015
Juli 2015
Juni 2015
Maj 2015
April 2015
Marts 2015
Februar 2015
Januar 2015
December 2014
November 2014
Oktober 2014


To gange Andersen fra NYVK hentede præmier i Hylke

21/8/2016

 
BilledeSvend Andersen med sin Puch VZ fra 1974, førstepræmie, og Tage Andersen med NSU Quickly, 1954, der hentede andenpræmien på Hylke Veterantræf.
Igen i år var det to medlemmer fra Ny Veteranknallert Klub, der hentede de to præmier i knallertkategorien til det årlige veterantræf i Hylke. Afstemningen foregår blandt træffets deltagere, og for Svend Andersen er det ved at være en tradition. For tredje år i træk var en af hans knallerter således på førstepladsen. I år var det hans Puch VZ fra 1974.
Andenpladsen blev på fornem vis indtaget af Tage Andersen og hans gennemrestaurerede NSU Quickly fra 1954. Den er oprindeligt indkøbt på stumpemarked for mere end 20 år siden. Først for halvandet årstid siden blev der dog tid til at rode med den. Og som det fremgår af billederne har roderiet har været omfattende.

11 knallerter i alt deltog i træffet, og NYVK var således med ni deltagere godt repræsenteret, selv om træffet i år ikke indgik i klubbens aktivitetskalender.
Tunge skyer og regnbyger holdt desværre et par stykker hjemme, og den indlagte køretur til Ejer Bavnehøj var en ganske våd oplevelse. Hverken regn eller våde tæer overskyggede dog den velkendte hygge i Hylke. Men med sol og blå himmel ville træffet have haft betydeligt flere gæster, end tilfældet blev i år, hvor der var god brug for paraplyer og regntøj.
De frivillige kræfter bag træffet skal dog have stor tak for det store arbejde med arrangementet, hvor intet er overladt til tilfældighederne.

Billede
NYVK-emaljeplader på begge vinderknallerterne til Hylke Veterantræf 2016. Klik på billedet for at se flere billeder fra dagen.

“Boret knallert” - ja, det tør antydes

13/3/2016

 
BilledeKlik på billedet for at se billedgalleri fra Skruedagen.
Morgenkaffen med brød, frokost og et værksted med alskens udstyr er gode lokkemidler, når knallertfolket skal samles. Halvanden uge før skruedagen i lørdags, var de ti pladser i værkstedet besat.

Det grove værktøj i brug
Og det skulle vise sig at blive en dag, hvor også værktøjet af den grovere kaliber måtte i brug, da hverken WD 40 i spandevis, tænger, en velvoksen hammer eller stærk tale kunne overbevise et stædigt stempel om, at tiden var inde til at komme ud i det fri.
Resultatet blev i sådan lidt overført betydning en hel ny fortolkning af “boret knallert”.  Køberen påstår, at sælgeren af motoren har gjort en umanerlig god handel. Sælgeren fastholder, at salget var som beset. Og den diskussion får vi nok mere at høre om i den kommende tid.

Forårsklargøring og meget mere
I løbet af dagen blev der arbejdet på følgende:
  • Montering af NYVK emaljeplader
  • Rørbukning til bagagebærer
  • Klargøring af luftfilter til Puch VZ
  • Gennemgang af nyerhvervet Puch Monza
  • Samling af Puch-motor
  • Reparation af defekt tændingssystem på Puch Monza
  • Forårsklargøring af flere knallerter
  • Eftersyn og udskiftning af tændingsdele - desværre med skidt resultat, da de nyindkøbte dele var defekte

Dagen sluttede med værkstedskaffe for alle interesserede medlemmer, og de henved tyve besøgende gjorde hurtigt kål på såvel kaffe som hjemmebag. Et par stykker benyttede solskinsdagen til at gøre turen til værkstedet hos formand Viggo Olesen i Eldrup på knallert.

Billedgalleri med 32 billeder fra Skruedagen

Refleksvest med NYVK-logo kan bestilles i shoppen

30/1/2016

 
Refleksvest Ny Veteranknallert Klub bryst logo
Trafikvest Ny Veteranknallert Klub ryg logo
Trafikvestene fremstilles kun mod forudbestilling.
De kan ligesom emaljeplader, klistermærker og strygemærker bestilles i "NYVK Shop".


Efter opfordring fra flere medlemmer, kan der nu bestilles trafikveste med Ny Veteranknallert Klubs logo på bryst og ryg.

Forudbestilling
Vestene fremstilles kun på bestilling, og da vi forsøger at samle flere bestillinger ad gangen, er leveringstiden op til tre uger.
Pris for vest med påtrykte logoer på bryst og ryg er 350 kr.
De kan bestilles her på hjemmesiden i "NYVK Shop", hvor der også er er flere billeder af vestene.

Valget er faldet på en vest af god kvalitet, der lukkes med lynlås. Både vest og tryk tåler slid og vask. Vesten bruges af flere erfarne MC-kørere, der giver modellen gode anbefalinger. Så det løber vi an på. Det er en tætsiddende model, med stræk i siderne, så den ikke blafrer. Foran er der en lille lynlås-lomme.

Størrelserne til og med XXL er små i det, mens 3XL og 4XL er i den "voksne" afdeling.
Vi har prøve-eksemplarer i størrelserne: M, L, XXL, XXXL, og XXXXL, og vi anbefaler at prøve i, inden bestilling. "Garderoben" medbringes til generalforsamlingen 25. februar, så deltagerne kan prøve i. Vi afventer at sætte første bestilling i produktion til efter generalforsamlingen, og håber at I, der allerede har bestilt, bærer over med leveringstiden.

Se flere billeder i NYVK Shoppen
Læs mere om vestene og se flere billeder under "NYVK Shop"

I shoppen kan der også bestilles emaljeplader, klistermærker og strygemærker.
Gå tl NYVK Shop

NYVK nu også i Holland ;-)

9/11/2015

 
Thorkild Ibsgaards Lynette med logo-emaljeplade kunne de ikke stå for hos Willems Classics B.V i Holland. De har lagt billedet på deres Facebookside her for nyligt, men har dog tilbagedateret billedet til maj.

Emaljeplader

Når Willems Classics i teksten især fremhæver emaljepladerne - på hollandsk - så er forklaringen, at det er den hollandske fabrik, der har fremstillet dem. Og de er ved at varme ovnene op igen til en ny produktion. Den første leverance af 54 logoemaljeplader er udsolgt her hos Ny Veteranknallert Klub, og vi har nu en voksende bestillingsliste liggende.

Leuke club borden gemaakt voor de Oldtimer club NYVK, in Denemarken. De leden schroeven ze allemaal voor op de brommer.

Opslået af Willems Classics B.V. på 14. maj 2015
Det er en omstændelig proces at fremstille pladerne, der brændes i fire omgange ved 800 grader. For hver farve kræves en særskilt brænding og derfor vil den nye sending først være klar til salg til medlemmerne efter nytår.

Forudbestilling via e-mail

Den endelige stykpris vil først ligge fast, når vi har modtaget pladerne. Men det forventes at prisen vil blive op mod 300 kr. inklusive den specialfremstillede monteringsramme i aluminium.
Logo-emaljepladerne er forbeholdt medlemmer. Forudbestilling kan sendes på mail til info@nyvk.dk

To NYVK-medlemmer på solskinstur

24/10/2015

 
Billede
Fredagens solskin blev nydt på Alrø, da NYVK-medlemmerne Erling Høj og Tage Andersen luftede veteranknallerterne. Begge knallerter med påmonterede NYVK-logo emaljeplader.
Erling Højs Velo Vap spinder som en tiger og Tage Andersens nyrestaurerede NSU Quickly skinnede om kap med solen.
Vedholdende rygter ville ellers vide, at NSU'en efter restaureringen var blevet så fin, at den kun var til indendørs brug... På NSU'ens vegne er vi glade for, at den trods alt fik lov at komme ud i dagslyset. Vi glæder os til at se den til arrangementerne i 2016.
Medbragt kaffe holdt efterårskulden på afstand, og som det ses, så er der stadig mulighed for at få luftet to-hjulerne, selv om sæsonen uden tvivl synger på sidste vers.

Juli-udgaven af Nyhedsbrevet afsendt i lørdags

27/7/2015

 
Nyhedsbrevet fortæller denne gang om medlemstilgangen den seneste måned, logo-emaljepladerne der er udsolgt og meget mere.
Det blev rundsendt til abonnenternes mailbokse i lørdags, 25. juli, og blev samtidig lagt her på hjemmesiden, hvor det kan læses af alle.

Medlemmer modtager automatisk NYVK Nyhedsbrevet. Men alle - også ikke-medlemmer - er velkommen til at abonnere på nyhedsbrevet.

Læs seneste Nyhedsbrev
Abonnér på NYVK Nyhedsbrev
Arkiv - se alle Nyhedsbreve
Billede

Gang i projekterne på Brædstrup-kanten

26/5/2015

 
Picture
"Har fundet ud af, at logo-pladen også passer godt til en Puch," skriver Svend Andersen i mailen til Ny Veteranknallert Klub. Her har han monteret den på den nyindkøbte Puch VZ fra 1972.
Se flere billeder af Svend Andersens projekter på vores Facebook side.
Et nyindkøb, et restaureringsprojekt og dertil nogle traktorer.
Der er gang i projekterne hos NYVK-medlem Svend Andersen, der også er aktiv på Fergusonmuseet.
Der er med andre ord mere end rigelig dækning for den noget ydmyge formulering i Svend Andersens mail til os, hvor han indleder med ordene: "Hermed lidt nyt fra Brædstrup-kanten."

Sidst han sendte en lille status med et par billeder, var da han 18. april havde fået monteret klubbens logo-emaljeplader på sine to Yahama'er. Billederne fra dengang kan ses på Facebook - klik her…
Siden da, har der løbende været gang i projekterne i værkstedet på Brædstrup-kanten

Forberedelse til Fergusondagene
"Har i øjeblikket travlt med at gøre klar til Fergusondagene, men har heldigvis også
tid til at rode lidt med knallerter. Jeg er i gang med at samle min PUCH MS fra 1971," skriver Svend Andersen og medsender blandt billederne også ét af Puch-projektet.

En indkøbstur til Nordjylland er det også blevet til. Knallertsamlingen er blevet udvidet med en fin Puch VZ fra 1972.

At dømme efter billederne et flot eksemplar, og Svend Andersen fortæller, at netop nyindkøbet er udset til at være den, han vil bruge her i sommer - bl.a. til Mossø Open.
Puch'en kommer også med til Fergusondagene, hvor Svend Andersen vil være aktiv i flere sammenhænge - dels som knallertudstiller til NYVK's arrangement for medlemmer og dels i forbindelse med selve traktor-aktiviteterne.

Se flere billeder af Svend Andersens projekter og nyindkøb på Facebook:
Se billedgalleri på Facebook

NYVK-udstilling på Fergusonmuseet
Medlemmer af Ny Veteranknallert Klub kan på lørdag 30. maj deltage i vores arrangement på Fergusonmuseet.
Er du medlem, og skal du med, så tilmeld dig senest i morgen onsdag 27. maj til formand Viggo Olesen på tlf.
4025 5523
Læs mere om arrangementet her...

Tre-trins raket til fødselar - vi ønsker til lykke

19/4/2015

 
Picture
Til lykke til Birthe Spiertz med både fødselsdag og knallert.
Birthe Spiertz havde ingen knallert, da hun af husbonden fik et medlemskab af Ny Veteranknallert Klub i julegave.

Hvad hun ikke vidste var, at han allerede før jul var i gang med at forberede hendes 60 års fødselsdagsgave. Han havde såmænd bestemt, at hun skulle have drømmen om en veteranknallert opfyldt, når dagen oprandt midt i april.
Kort efter jul var han på indkøb. En flunkende rød og gennemrestaureret Puch Maxi blev indkøbt og gemt godt af vejen hos Viggo Olesen - formand for Ny Veteranknallert Klub.
Et par dage før fødselsdagen her i fredags blev gaven i al hemmelighed afhentet og gemt hos fødselarens naboer, der fik knallerten pyntet med blomster og flag.

Logo-emaljeplade i morgengave
En logo-emaljeplade blev pakket ind og blev fødselarens morgengave på den runde dag.
Puch Maxien fik hun først til festen om aftenen.

Den stolte ejer af vidunderet mødte i går op til "plade-skrue-dag" i Ny Veteranknallert Klub og emaljepladen blev monteret.

Birthe Spiertz indrømmer, at hun havde en mistanke om, hvad der ventede, da hun i morgengave på den runde dag fik emalje-pladen.
"Joh... jeg tænkte, at der måske nok dukkede en knallert op," smiler hun og tilføjer:
"Jeg glæder mig bare så meget til nu at komme ud at køre. Alene turen her til Eldrup i dag har været så flot, og folk jeg har mødt, har vinket og hilst. Det er så hyggeligt."

Flere billeder fra i går
På Facebook har vi samlet et billedgalleri fra "plade-skrue-dagen" i går.
Billedgalleri fra skruedag 18. april

<<Previous

    NYVK.dk

    Seneste nyt fra Ny Veteranknallert Klub.

    For ældre nyheder brug oversigten øverst på forsiden af Nyhedssiden her

    RSS-feed

NYVK
  • fællesskab
  • oplevelser
  • rejser
  • køreture
for alle på tværs af alder, køn og nationalitet

Ny Veteranknallert Klub

Stiftet 30. oktober 2014

Formand
Viggo Olesen tlf.  +45 40 25 55 23
Læs mere
Picture
  • Forside
  • Nyheder
  • Kalender 2023
  • Om NYVK
    • Organisation >
      • Referater
    • Vedtægter >
      • ... kun som tekst
    • Print selv køreplade
  • Medlemskab
  • NYVK shop
  • Arkiv
  • Kontakt