• Forside
  • Nyheder
  • Kalender 2026
  • Om NYVK
    • Organisation >
      • Referater
    • Vedtægter >
      • ... kun som tekst
    • Print selv køreplade
  • Medlemskab
  • NYVK shop
  • Arkiv
  • Kontakt
Ny Veteranknallert Klub
  • Forside
  • Nyheder
  • Kalender 2026
  • Om NYVK
    • Organisation >
      • Referater
    • Vedtægter >
      • ... kun som tekst
    • Print selv køreplade
  • Medlemskab
  • NYVK shop
  • Arkiv
  • Kontakt

Nyheder fra NYVK

Kategorier

Alle
Åbent Hus
Aktiviteter
Aktiviteter 2022
Bestyrelse
Billedgalleri
E10-benzin
Emaljeplader
Ethanol I Benzin
Faceboook
Færdselsstyrelsen
Forsikring
Gavekort
Generalforsamling
Hjemmesiden
Impulsiv Knallerttur
Indmeldelse
Kalender 2015
Kalender 2016
Kalender 2017
Kalender 2018
Kalender 2019
Kalender 2020
Kalender 2021
Kalender 2022
Kalender 2023
Kalender 2024
Kalender 2025
Kalender 2026
Medieomtale
Medlemmer
Mossø Open
Nyhedsbrev
Nyvk-logo
Nyvk-shop
Prüfrex ZW5
Rud Moppers
Skruedag
Sveriges Tur
Trafikveste
Tyskland
Værkstedskaffe
Vedtægter
Video

Arkiver

Maj 2026
April 2026
Marts 2026
Februar 2026
Januar 2026
December 2025
November 2025
August 2025
Juni 2025
Maj 2025
April 2025
Marts 2025
Februar 2025
Januar 2025
December 2024
November 2024
Oktober 2024
September 2024
August 2024
Juli 2024
Juni 2024
Maj 2024
April 2024
Februar 2024
Januar 2024
December 2023
November 2023
Oktober 2023
August 2023
Juli 2023
Juni 2023
Maj 2023
April 2023
Marts 2023
Februar 2023
December 2022
November 2022
September 2022
August 2022
Juli 2022
Juni 2022
Maj 2022
April 2022
Marts 2022
Februar 2022
November 2021
September 2021
Juli 2021
Maj 2021
April 2021
November 2020
September 2020
August 2020
Juli 2020
Juni 2020
Marts 2020
Februar 2020
Januar 2020
November 2019
Oktober 2019
September 2019
August 2019
Juli 2019
Juni 2019
Maj 2019
April 2019
Marts 2019
Februar 2019
Januar 2019
November 2018
September 2018
August 2018
Juli 2018
Juni 2018
Maj 2018
April 2018
Marts 2018
Februar 2018
Januar 2018
December 2017
November 2017
Oktober 2017
September 2017
August 2017
Juli 2017
Juni 2017
Maj 2017
Marts 2017
Februar 2017
Januar 2017
December 2016
November 2016
Oktober 2016
September 2016
August 2016
Juli 2016
Juni 2016
Maj 2016
April 2016
Marts 2016
Februar 2016
Januar 2016
December 2015
November 2015
Oktober 2015
September 2015
August 2015
Juli 2015
Juni 2015
Maj 2015
April 2015
Marts 2015
Februar 2015
Januar 2015
December 2014
November 2014
Oktober 2014


Godt 70 veteranknallerter på auktion på torsdag

11/5/2026

 
Auktionen nu på torsdag hos Din Bilauktion i Børkop består blandt andet af 52 veteranknallerter fra en privat samling, hvor de omfattede emner sælges uden mindstepris. I auktionssprog hedder det “Absolut Bortsalg”. Mange danske veteranknallerter indgår i samlingen. Til hammerslagsprisen skal der lægges et salær, der for to-hjulede køretøjer er på 1.250 kr. inklusiv moms.
Billede
Alle fotos er leveret af Din Bilauktion.
Din Bilauktion
Klassiker Event & Auktion


Torsdag 14. maj
Dørene åbnes kl. 11.00
Auktion starter kl. 13.00

Adresse:
Industrivej 127
7080 Børkop
Din Bilauktion i Børkop inviterer på torsdag 14. maj - Kristi Himmelfartsdag - til Klassiker Event & Auktion.
Publikum opfordres til at møde op på/I egne veterankøretøjer hvad enten det er to-, tre- eller firehjulede.
Din Bilauktion gennemførte sidste år to lignende klassiker- og veteranevents med deltagelse af omkring 600 personer.
NYVK-medlem Per Mikkelsen er specialansvarlig hos Din Bilauktion og han forventer større interesse for arrangementet i år, ikke mindst på grund af de mange knallerter.
Billede
De 52 veteranknallerter, der sælges uden mindstepris, er af mange forskellige mærker. SCO, Derby Ferrari, Diesella, Express, Wittler, Rex, Brennabor, Lion, Radexi og Skylon for nu at nævne nogle af de danske mærker. Derud over er der også i samlingen mærker som Mobylette, NSU Quickly, Velo Solex og så videre.
Knallerterne i samlingen er af varierende stand. En del er original stand, andre er renoverede, mens andre er påbegyndte projekter - nogle med manglende dele.
Med andre ord er her noget for enhver smag.
Foruden de 52 veteranknallerter, der sælges uden mindstepris, rummer auktionskataloget i skrivende stund 20 øvrige veteranknallerter af forskellige mærker og fra auktionshuset lyder meldingen, at kataloget for hver dag udvides med nye indskrevne køretøjer til auktionen.

Flere NYVK-medlemmer møder op
Fra Ny Veteranknallert Klub har flere medlemmer allerede meddelt, at de vil deltage i eventen - flere på knallert. Vi forestår i Ny Veteranknallert Klub som sådan ikke fælles deltagelse som klub, ej heller kørsel eller knallerttur før arrangementet. 
Det er op til hver enkelt evt. at finde sammen flere. I kan evt. som kommentarer på vores Facebookside benytte kommentarfeltet til dette opslag til at komme i kontakt med andre, der vil deltage, hvis I gerne vil følges flere sammen.
Find Ny Veteranknallert Klubs Facebookside lige her…

På Din Bilauktions egen hjemmeside findes hele kataloget for arrangementet torsdag 14. maj, og hvert enkelt auktionsemne er beskrevet. Der fremgår det også tydeligt, om emnet er til “Absolut Bortsalg” - altså uden mindstepris. Uanset hammerslagsprisen, skal der tillægges salæret på 1.250 kr. for to-hjulede køretøjer.

“Målet med arrangementet er at samle personer med interesse for køretøjer med historie, karakter og autencitet. Tidligere har mange deltagere mødt op i egne specialkøretøjer. Det skaber jo en levende udstilling allerede på parkeringsområdet,” siger Per Mikkelsen fra Din Bilauktion.

(Begge links herunder åbner i nyt vindue)
Læs mere på “Din Bilauktion”s egen hjemmeside her...
Direkte link til auktionskataloger her...

Muldvarpeskindene svære at få ud af vinterhiet

19/3/2026

 
Der var mere end almindelig træghed blandt medlemmerne, da de første emner kom under hammeren på auktionen lørdag 14. marts. Muldvarpeskindene var tilsyneladende fortsat i vinterhi.
Da der så først kom gang i buddene endte dagen med at bibringe NYVKs pengekasse 3.515 kr.

Billede
"En meget sjælden ting...", lød beskrivelsen af det originale Puch-lygtehus. Auktionarius – alias Alex Jakobsen – måtte arbejde hårdt for at få sat gang i buddene, da auktionen startede kl. 14.30. Fotos: NYVK
Stemmebåndene fejlede bestemt ikke noget, efterhånden som medlemmerne mødte ind til “Auktion og Værkstedskaffe” i lørdags. Snakken gik – helt som den plejer –, når NYVK-medlemmer mødes i værkstedet hos formand Viggo Olesen.
Forud var det ene auktionsemne, der skulle under hammeren, blevet præsenteret på hjemmesiden. Radexi-projektet, der var doneret af arvingerne efter et NYVK-medlem, blev studeret. Mand-og-mand imellem var der enighed om, at det var godt begyndt. Hjulene var færdige. Opegeret og med nye dæk. Og tilsyneladende var alle dele der. Jo. Det så godt ud.
Umiddelbart indrømmede ingen omkring Radexien dog, at de var købere.
“Nej, nej - vi er her bare for hyggens skyld,” lød det. Interessen for delene i kasserne kunne nu ellers godt tyde på noget andet
“Nej for den. Jeg har så rigeligt,” lød det afværgende.
Fortsætter under billederne...
Billede
Det donerede Radexi-projekt klar til auktionen.
Billede
Medlem medbragte flere Puch-dele til auktionen.
Det rene guld!
Et medlem medbragte mere end bare intentioner om en hyggelig eftermiddag. Han havde kigget  hylderne i sit værksted igennem og medbragte en hel kasse med fortrinsvis Puch-dele.
“Det er jo det rene guld,” udbrød auktionarius, da han forsøgte at få et overblik over indholdet.
Suppleant Alex Jakobsen fra bestyrelsen havde efter utallige opfordringer påtaget sig opgaven med at svinge hammeren som auktionarius. Han besluttede at indlede auktionen med guldet fra “Puch-kassen".
Fortsætter under billedet...
Billede
Stemmebåndene fejlede ikke noget FØR auktionen...
Da både kaffe, friskbagte snegle og øl fra kassen havde forvarmet publikum, satte auktionarius optimistisk gang i auktionen præcis kl. 14.30.

"... helt originale og halvgode dæk."
Første emne, et “næsten komplet hjul til en Puch MS - helt originalt og med halvgode dæk,” lød hans forsøg på at få et bud på varen, der tydeligvis manglede væsentlige dele som for eksempel navet.
Der var helt stille. Auktionarius fiskede efter “en 100-kroners seddel så da?”
Stilhed. Larmende stille faktisk.
“Det er jo næsten ligesom, når vi efterlyser nye til bestyrelsen,” konstaterede auktionarius og spejdede søgende ud over de godt 40 fremmødte medlemmer.
Viggo Olesen kom ham til undsætning og erhvervede det “næsten komplette hjul” for en 50’er.
Nej buddene sad ikke løst denne lørdag eftermiddag i marts. Bremsepedal og gearskifte - også til en Puch – fandt ny ejer for en sølle 20’er.
Fortsætter under billederne...
Billede
Snakken gik...
Billede
... både før og efter auktionen.
Medlemmer fik to styk originale Puch Maxi-nav med hjem for 100 kr., en original Puch Maxi forskærm til sølle 75 kr. samt komplette, hele og originale luftfilterkasser til Puch MS /VZ for henholdsvis 50 og 70 kr.
Et par sjældne halvnav til den første Puch MS 50 kom kun med hiv og sving op på 100 kr. - for dem begge vel at mærke. Det var købers marked, som nogen kalder det.

Forsamlingen skeptisk overfor lovprisningerne af varerne
Fra gemmerne fandt Viggo Olesen et originalt Puch Flagskib-lygtehus frem.
“Det er altså en sjælden ting,” introducerede han den rustrøde metal-skal.
Det var forsamlingen nu ikke helt overbevist om. Sjældenheden fik ny ejer for 175 kr.

Radexi'en satte gang i stemmebåndene
Dermed var eftermiddagen nået til bortsalg af Radexi-projektet. Den dansk-producerede knallert fra 1957 afventede sin skæbne.
Pludselig fejlede stemmebåndene ikke noget. Det var altså ikke alle, der kun var kommet for hyggens skyld.
En interesseret køber blandt medlemmerne var selv forhindret i at deltage, men havde på bedste auktionsmanér sendt en repræsentant.
Tre-fire interesserede var således hurtige til at byde Radexi'en op i 2.000 kr. Auktionarius fik pludselig sit at gøre med at følge med.
Konkurrencen mellem to købere fik Radexi-projektet op i 2.600 kr., inden den ene kapitulerede. Nej, han havde kun fået mandat med til et vist beløb fra den egentlige køber.

"Den skal på vejen igen"
Vinderen af buddet glæder sig til at komme i gang med projektet.
“Den skal på vejen igen. Det er helt sikkert. Men det bliver nok ikke lige i år,” vurderede han med tanke på sin tæt pakkede kalender.
Alle genstande på auktionen var doneret til klubben og derfor går den samlede omsætning på 3.515 kr. ubeskåret i klubkassen. End ikke auktionarius skal have salær, skønt han måtte slide gevaldigt for at få de første 50 kr. hevet ud af de lysfølsømme muldvarpeskind.

Et enkelt medlem mødte op til arrangementet på knallert. Denne fine sag påkaldte sig opmærksomheden – især da den blev startet op! Behørigt værktøj skal være lige ved hånden med et køretøj af den kaliber:
Skruetrækker, skifte- og tændrørsnøgler. 
Billede
Billede

Nej, I skal ikke i synshallen med knallerten

9/2/2026

 
Billede
Lovgivningen for knallerter – herunder også veteranknallerter – er her i 2026 nøjagtig, som den var sidste år og årene før. Intet er ændret.
Hvad er nu det for noget?
Vi har i Ny Veteranknallert Klub den seneste uge fået flere henvendelser fra medlemmer, der er rystede over udsigten til at skulle i synshallen med veteranknallerten, inden de lovformeligt kan hive klenodiet på vejen her til foråret til klubbens knallertture. Kort opsummeret har medlemmernes spørgsmål lydt: Hvad er nu det her for noget?

Forvirringen og spørgsmålene er opstået i kølvandet på et nyhedsbrev, som Motorhistorisk Samråd har udsendt 2. februar med overskriften ”Nytårsknallert”. Nyhedsbrevet sår tvivl om, hvorvidt ikke-registreringspligtige veteranknallerter her fra 1. januar 2026 muligvis skal omkring synshallen for at erhverve et stykke papir, hvorpå der står, at knallerten ikke er registreringspligtig.

Det helt korte svar til medlemmer af Ny Veteranknallert Klub er: 
Nej, I skal ikke i synshallen med veteranknallerten for at få papir på, at knallerten er fritaget for registrering.
Intet er ændret i lovgivningen, selv om Motorhistorisk Samråd skriver noget andet.

Det næste er, at arrangementerne her i NYVK omfatter knallerter fabrikeret op til og med 1988. Ingen af disse knallerter har en såkaldt EU-typegodkendelse, og ingen af disse knallerter er derfor omfattet af den problemstilling, som Motorhistorisk Samråd beskriver i ovennævnte nyhedsbrev.
Hvis du vil vide mere – så fortsæt herunder:
Det omtalte nyhedsbrev fra Motorhistorisk Samråd omhandler Færdselsstyrelsens nyeste udgivelse: ”Vejledning om syn af køretøjer”. Vejledningen er trådt i kraft ved årsskiftet og er altså gældende fra 1. januar 2026. 
Som titlen angiver, så er det Færdselsstyrelsens vejledning til synshaller om, hvad lovkravene indeholder, og hvordan synet så udføres for at opfylde lovkravet.
Vejledningen er i alt på 1.042 sider, og som lægmand kan man da nemt få sved på panden med tanke på, hvor meget hver enkelt synsmand i synshallerne skal have styr på af krav og paragraffer dag ud og dag ind.
Som altid og hver gang Færdselsstyrelsen udgiver en ny vejledning eller opdaterer den eksisterende, så består vejledningen af en ordret kopi af den gældende ”Bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning, udstyr og anvendelse”.
Denne bekendtgørelse ændres løbende, og den blev således også ændret sidste efterår, da en ny synslov trådte i kraft 1. juli 2025.

Ikke nyt tiltag – har været gældende i mindst 20 år
Motorhistorisk Samråd går i det omtalte nyhedsbrev i artiklen: ”Nytårsknallert” til angreb på §28 i bekendtgørelsen – paragraffen, der omhandler ”Ibrugtaget knallert”. Nyhedsbrevet omtaler paragraffen som et nyt tiltag. 
Det er det ikke. 
Det nye er, at indholdet i denne paragraf er overflyttet fra en anden bekendtgørelse for at samle diverse krav et sted.
Den af Motorhistorisk Samråds udskældte paragraf lyder således:
§ 28
Føreren af EU-typegodkendt lille knallert, som er fritaget for registrering, jf. bekendtgørelse om registrering af køretøjer, skal medbringe dokumentation udstedt af en synsvirksomhed for registreringsfritagelse samt konstruktiv bestemt maksimal hastighed, jf. bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer. 

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for EU-typegodkendt lille knallert, som er fritaget for registrering, jf. bekendtgørelse om registrering af køretøjer, hvis den er EU-typegodkendt med følgende: 
1) En motoreffekt på højst 1 kW. 
2) En konstruktiv bestemt maksimal hastighed på højst 25 km/t. 
3) Pedaler

Nøjagtig samme krav og tilsvarende ordlyd har fremgået af lov- og bekendtgørelsesteksterne i hvert fald siden 2004.

Kravet om indregistrering af lille knallert herhjemme blev indført for nye knallerter 1. juli 2006.
Færdselsstyrelsen noterer selv i høringsmaterialet, der hører til ændringerne foretaget sidste år i bekendtgørelserne, at antallet af de omtalte ikke-registreringspligtige EU-typegodkendte knallerter fra før 1. juli 2006 anses for at være minimale, og at gældende lovgivning blot videreføres.

Indholdet i nyhedsbrevet ”Nytårsknallert” fra Motorhistorisk Samråd er således desværre både fejlbehæftet og misvisende. Vi fristes til at kalde det en fuser, men det har helt sikkert givet mange klik på samrådets hjemmeside og et utal af delinger på Facebook.

Lovlig før – også lovlig nu
Var din gamle knallert godkendt af de danske myndigheder, da den blev fremstillet, så er der intet overhovedet ændret på det.
Herunder historikken for typegodkendte knallerter (lille knallert – maks. 30 km/t) i DK.

Frem til 1978
Knallerter var TUM-godkendte
TUM nummeret er typisk præget i motoren – og skal fortsat være synlig for at din knallert er lovlig.

1978 – 2006
Knallerter har et K-serienummer og er således K-godkendt af de danske myndigheder.
K-serienummeret fremgår af knallertens fabrikationsplade.
Enkelte knallerter fra ca. år 1999 - 2006 kan have en EF- eller EU-godkendelse. De er også lovlige i DK og skal IKKE registreres. 

2006 og frem
Siden 1. juli 2006 skal en ny lille knallert indregistreres. Langt de fleste nyere knallerter er EU-typegodkendte.

Skruedag med reparationer og værkstedskaffe

9/3/2025

 
Billede
Forårsluften fristede udenfor og blev da også taget i nærmere øjesyn på et par testkørsler af skruedagens deltagere.
Der blev arbejdet med forskellige udfordringer på blandt andet tændingsanlæg og karburator. Mens andre såmænd bare benyttede dagen til at bruge pudsekluden i godt selskab med andre NYVK-medlemmer.

På to hjul til værkstedskaffe
Sædvanen tro sluttede dagen med "Værkstedskaffe" - denne gang med hjemmebagte boller. Det benyttede en snes medlemmer sig af - heraf flere, der havde fundet knallerten frem for at tilbagelægge turen til værkstedet hos formand Viggo Olesen på den to-hjulede i det gode vejr.
Det noget reducerede fremmøde til værkstedskaffen sammenlignet med tidligere tilskrives, at der kun var gået knap og nap halvanden uge siden generalforsamlingen. Nu der der så kun tilbage at vente på, at vi slår knallertsæsonen rigtig i gang med Åbningsløb 2025 - Ud i det Blå lørdag 3. maj. Billetsalget åbner 1. april.

Nyt maskineri i brug - 70 køreplader svejset sammen

3/5/2024

 
Billede
Takket være et flot sponsorat fra “CC Idé” ved Christian Christopfersen (“osteskærermanden”) er der i dag “svejset” 70 køreplader sammen til Åbningsløbet i morgen på helt nyt maskineri.
Christian Christopfersen, der er aktivt medlem i Ny Veteranknallert Klub og ejer af virksomheden “CC Idé”, har sponseret klubbens nye lamineringsmaskine. Dermed er produktionstiden forkortet og lugtgenerne fra brændt plast formindsket.
Den gamle maskine har knapt et par tusinde køreplader bag sig, og den havde gennem tiden tilegnet sig et par mislyde. Sidst på sæsonen sidste år var den såmænd også begyndt at “æde” kørepladerne.
Så det har været den rene svir i dag at sætte strøm til det helt nye maskineri.

Touch apparat med turbo men uden gear
Det er ikke kun apparatet, der er avanceret. Det er navnet også. For de, der skulle være interesserede, så hedder den “Leitz iLAM touch turbo Pro A3”. Af tekniske detaljer kan oplyses, at den er uden gear. Til gengæld har den 4 opvarmningsruller og 6 hastighedsregulerede fremføringsruller og kører afsted med 2.000 mm/min ifølge specifikationerne. Sådan en krabat får man ikke gratis, og den har kostet knap 3.600 kr. - det nærmer sig jo en halv Quickly!!
Klubben takker CC Idé og Christian Christopfersen mange gange for det flotte sponsorat.
Skulle nogen nu være i tvivl om, hvad CC Idé står bag, kan vi røbe, at det er de smarte osteskærer, man oftest finder på hoteller og restauranter. Dem der kører rundt og i afpasset tempo løfter pladen, hvor osten er placeret, så skiverne altid får samme tykkelse.
Billede
På bagsiden af kørepladerne er naturligvis som altid en oversigt over ruten. Foto: NYVK
Billede
Med touch og turbo klarede den nye lamineringsmaskine snildt de 70 køreplader til i morgen. Foto: NYVK
(klik på billederne for at se dem i større gengivelse)

22 nye medlemmer i årets første måneder

20/4/2024

 
Billede
Udsigten til frisk luft og veteranknallertture under blå himmel i NYVK-regi har i årets første måneder tiltrukket 22 nye medlemmer til klubben. Arkivfoto: NVYK
Umiddelbart efter årsskiftet var antallet af aktive medlemmer på 272. I forbindelse opkrævning af kontingent for det nye år i februar var der som altid en del udmeldelser, eller medlemmer, der ikke fik betalt kontingentet. Det samlede antal på frafaldet blev i alt på 15. Hertil kom en lille del, der før nytår varskoede, at de ikke ville forny medlemskabet. Frafaldet er dog nu opvejet af en del indmeldelser i årets første måneder, hvor NYVK har fået 22 nye medlemmer. Dermed er det samlede medlemsantal igen på 280, som det var ved udgangen af 2023.
Vi byder alle nye medlemmer velkommen. Nogle har allerede deltaget i de første arrangementer - og håber at vi ser jer alle på knallertturene, der nu lige om lidt går i gang.

Flytter du? Nyt telefonnummer? Ny mail-adresse?

2/4/2023

 
Billede
Når flyttelæsset er nået frem til din nye adresse, så send gerne besked om den nye postadresse. Foto: Shutterstock
Husk gerne at give os et praj, når du flytter til ny adresse, skifter telefonnummer eller får ny mail-adresse. Alle tre ting er vigtige for at vi kan komme i kontakt med dig.
Ved ændringer af dine kontakt-info, så sender du bare en besked via formularen på siden "Kontakt".

Mangler du nyhedsmailen, der er sendt i dag?
Vi har i dag udsendt en længere nyhedsmail til medlemmerne. Har du ikke modtaget den, kan det være fordi den registrerede mail-adresse i medlemsfortegnelsen er forkert. Det kan også være fordi, den gemmer sig i din "reklamemappe" eller "uønsket mail"-mappe. Er du medlem og har du ikke modtaget nyhedsmailen, giver du også bare besked i ovennævnte formular.

Enhver veteranejers mareridt - 40 køretøjer brændte

20/2/2023

 
Billede
Resterne af en Suzuki DM 50 knallert, som var én af mange i NYVK-medlem Henning Fink Andersens ladebygning. Branden 20. januar lod intet tilbage.

TEKST & FOTO:
Ny Veteranknallert Klub
Klik på billederne
for at se dem i større gengivelse


“Det er jo, som det er,” siger NYVK-medlem Henning Fink Andersen og kigger på de udbrændte rester af det, der indtil 20. januar var hans udlænger på gården. I den nu udbrændte bygning stod blandt meget andet 40 veterankøretøjer. Biler, motorcykler og knallerter. Intet er tilbage.
Billede
Henning Fink Andersen og Siggi.
En komplet samling af Velo Solex’ere ligger i ruinerne. Det samme gør Yamaha’er, Suzuki’er, Puch’er og Kreidlere, for så vidt tabslisten tæller knallerterne.
For motorcyklernes vedkommende rummede samlingen først og fremmest to-taktere: Suzuki og MZ. Motorcyklerne er ligesom alt det andet gået op i røg. Kun skeletterne i form af nøgne metaldele er tilbage.
Artiklen fortsætter under billedet
Billede
En komplet samling af Velo Solex'er udbrændte totalt.
“Noget var restaureret og klar. Noget var ikke, men kunne køre. Andre køretøjer var klenodier, der skulle sættes i stand,” opsummerer Henning Fink Andersen.
Siden han i 1991 overtog ejendommen ved Erslev på Mors, har han samlet til huse.
“Tjah… hvad var der ej’ derinde,” bemærker han eftertænksomt.
En stor lift til biler anes som bøjede jernstolper og plader mellem forkullede, nedfaldne spær og murbrokker.
”Vandbøffel” begravet i murbrokker
De nu vakkelvorne mure står og hælder, som kan de ikke beslutte sig for, til hvilken side det skal gå. En skillevæg, der gik op i kip i udlængen besluttede sig her fredag aften - knap en måned efter branden. Stormen Otto pressede på med vindstød af orkanstyrke, og skillevæggen valgte at falde med vindretningen. Ret ned oveni det, som flammerne havde ladet tilbage af en Suzuki GT 750 – også kaldet ”vandbøffel”. Som om klenodiet af to-takteren fra først i 70’erne ikke var straffet nok i flammerne.
”Ja, der lød pludselig et ordentligt brag,” konstaterer Henning Fink Andersen om murens fald og dermed den endegyldige begravelse af ”vandbøflen”.
Artiklen fortsætter under billedet
Billede
Varmen under branden var enorm.
Ringede 112 med det samme
Henning Fink Andersen er friluftsmenneske.
”570 overnatninger i shelters,” nævner han som beskrivelse af, hvor meget friluftsmenneske, han er. Han sover bedst ude.
Derfor sov han også i campingvognen i indkørslen ved ejendommen den torsdag aften i januar, da hans verden pludselig forandredes.
”Strømmen gik i campingvognen. Så tænkte jeg først – nå, er det måske begyndt at regne, for så går strømmen nogle gange derude, hvis der er kommet vand ned i en stikdåse. Så åbnede jeg døren og kunne høre tagpladerne sprænges. Da stod flammerne ovenud af taget,” fortæller han og peger op i retning af de sortsvedne spærrester over udlængen. Da var klokken fire minutter over midnat, natten til fredag 20. januar.
”Jeg ringede 112 med det samme – og de kom med brandbiler fra både Morsø Brandvæsen og Thisted. De var her i løbet af et kvarter, men der var intet at gøre,” refererer han fra den lange nat, hvor 30 års samling af klenodier forsvandt.
LP-plader – musikken er væk
Om eftermiddagen før branden om aftenen, havde han afsluttet et større sorteringsarbejde af samlingen af LP-plader. 2.000 styks sådan rundt regnet var der i bygningen.
”Jeg havde Elvis-samlingen komplet. Ja, og en hel masse andre gamle, værdifulde vinyler. Det hele var sorteret. Jeg var lige nøjagtig blevet færdig med det,” fortæller Henning Fink Andersen.
En af de få plader, der har bevaret bare en lille smule af den oprindelige, cirkulære facon, er en LP, udgivet i 1981. Etiketten er intakt. Og det kan forekomme symbolsk, at det er en plade med bandet, der hedder ”Broken Home” – og LP’ens titel er ”Life”.
I tusindvis af gamle kassettebånd gik samme vej som LP-pladerne.
Artiklen fortsætter under billedet
Billede
Musikken er væk.
Lade-apparat måske årsagen til branden
Henning Fink Andersen har en kraftig formodning om, at det er opladningen af en af hans el-scootere, der har igangsat branden.
”Ja, enten er det laderen eller også er det batteriet, der er kollapset – det tror jeg. Men endnu har brandmyndighederne ikke givet noget endeligt svar,” fortæller han og fortsætter:
”Nu har jeg ladet på mine el-scootere i 32 år, uden der er sket noget. Og så gik det galt.”
Henning Fink Andersen er lam i benene efter en arbejdsulykke for godt 30 år siden. Han er derfor helt afhængig af sine el-scootere til både at komme rundt i hjemmet, på ejendommen og ude omkring.
Kontaktede advokat samme dag
Det lykkedes brandfolkene at redde stuehuset fra flammerne. Men et par ruder klarede ikke varmen. For varmt, det blev der den fredag nat på ejendommen.
”Ja uha. Det var frygteligt,” konstaterer han.
Aftalen med forsikringsselskabet er ved at være på plads.
Artiklen fortsætter under billedet
Billede
Motorcykler på stribe - forrest en Suzuki GT 550.
”Det første jeg gjorde om formiddagen efter branden, var at ringe til en advokat. Det er jeg glad for i dag. Advokaten har taget sig af det hele med forsikringsselskabet,” siger Henning Fink Andersen.
”Bygningen genetableres. Men alt det, der var derinde, får jeg en samlet sum for på ca. 500.000 kr. Køretøjerne skulle jo for hver enkelt enhed have været forsikret, hvis jeg skulle kunne have fået deres reelle værdi udbetalt. Og det var de jo ikke,” uddyber han og fortsætter:
”Men sådan set, var det jo uerstatteligt. Meget af det, kan jeg jo slet ikke finde igen – slet ikke til de priser, som jeg i sin tid gav for det. Nej, jeg må bare begynde forfra igen.”
Klenodier på ”fjernlager”
En del køretøjer har han dog stadig i behold. Både biler, knallerter og motorcykler. Det står til alt held opmagasineret andre steder, hvor han har lejet sig ind.
Ja, der er ikke så meget at gøre ved det nu. Sket er sket. Og jeg må bare se at komme videre. Jeg har haft en del forhindringer i mit liv, og der er ikke noget endnu, der har slået mig ud. Det gør det her heller ikke. Jeg skal nok komme videre,” konstaterer han
Billedgalleri fra NYVKs besøg hos Henning Fink Andersen lørdag 18. februar 2023
Klik på billederne for at se dem i større gengivelse.
Forkullede spær, murbrokker og bøjet metal er hvad der er tilbage efter branden 20. januar.
Intet anvendeligt er tilbage i brandtomten.
Det sørgelige syn ind gennem det, der en gang var en port.
NYVK-medlem Henning Fink Andersen.
Siggi er Henning Fink Andersens tro følgesvend.
Enhver veteranejers mareridt blev virkelighed for Henning Fink Andersen natten til 20. januar.
"Skeletterne" fra veteransamlingen står og ligger på stribe under ladens forkullede rester.
Motorcykler på stribe. Alle to-taktere. Forrest Suzuki GT 550.
Der var en gang en motor.
Bagagebærere fra nogle af klenodierne stikker frem.
Nostalgien brændte og musikken forsvandt. 2.000 LP-plader klarede ikke flammerne.
Symbolsk vraggods. LP'en med titlen "Life" er udgivet i 1981 af bandet "Broken Home"
"Ja, hvad var der ej' derinde," siger Henning Fink Andersen.
Et helt igennem trist syn. Stolte to-taktere er en saga blot.
Ødelæggelserne i den fjerneste af længerne.
Stormen Otto blæste skillevæggen mellem længerne omkuld og en "vandbøffel" blev endegyldigt begravet.
Heller ikke på bagsiden af udlængen er der håb for, at noget har overlevet branden.
Samuraien måtte kapitulere - Suzuki DM 50 knallerten kommer ikke på vejen igen.
Samlingen af Velo Solex'er er væk.
Det var en gang en Suzuki GT 550 - tre-cylinderet.
Suzuki Titan 500 - to-cylinderet (T500 Titan).
Flammerne var altædende.
Nogle af køretøjerne var sat i stand, andre var ikke men kunne køre.
Murværket står vakkelvornt tilbage.
Godt 30 års samling af køretøjer forsvandt.
Sikringen af asbestholdigt materiale blev hurtigt klaret.
Henning Fink Andersen ser frem til rydning af brandtomten og genetablering af bygningerne.
<<Previous

    NYVK.dk

    Seneste nyt fra Ny Veteranknallert Klub.

    For ældre nyheder brug oversigten øverst på forsiden af Nyhedssiden her

    RSS-feed

NYVK
  • fællesskab
  • oplevelser
  • rejser
  • køreture
for alle på tværs af alder, køn og nationalitet

Ny Veteranknallert Klub

Stiftet 30. oktober 2014

Formand
Viggo Olesen tlf.  +45 40 25 55 23
Læs mere
Picture
  • Forside
  • Nyheder
  • Kalender 2026
  • Om NYVK
    • Organisation >
      • Referater
    • Vedtægter >
      • ... kun som tekst
    • Print selv køreplade
  • Medlemskab
  • NYVK shop
  • Arkiv
  • Kontakt