• Forside
  • Nyheder
  • Kalender 2025
  • Om NYVK
    • Organisation >
      • Referater
    • Vedtægter >
      • ... kun som tekst
    • Print selv køreplade
  • Medlemskab
  • NYVK shop
  • Arkiv
  • Kontakt
Ny Veteranknallert Klub
  • Forside
  • Nyheder
  • Kalender 2025
  • Om NYVK
    • Organisation >
      • Referater
    • Vedtægter >
      • ... kun som tekst
    • Print selv køreplade
  • Medlemskab
  • NYVK shop
  • Arkiv
  • Kontakt

Nyheder fra NYVK

Kategorier

Alle
Åbent Hus
Aktiviteter
Aktiviteter 2022
Bestyrelse
Billedgalleri
E10-benzin
Emaljeplader
Ethanol I Benzin
Faceboook
Forsikring
Gavekort
Generalforsamling
Hjemmesiden
Impulsiv Knallerttur
Indmeldelse
Kalender 2015
Kalender 2016
Kalender 2017
Kalender 2018
Kalender 2019
Kalender 2020
Kalender 2021
Kalender 2022
Kalender 2023
Kalender 2024
Kalender 2025
Medieomtale
Medlemmer
Mossø Open
Nyhedsbrev
Nyvk-logo
Nyvk-shop
Prüfrex ZW5
Rud Moppers
Skruedag
Sveriges Tur
Trafikveste
Tyskland
Værkstedskaffe
Vedtægter
Video

Arkiver

Juni 2025
Maj 2025
April 2025
Marts 2025
Februar 2025
Januar 2025
December 2024
November 2024
Oktober 2024
September 2024
August 2024
Juli 2024
Juni 2024
Maj 2024
April 2024
Februar 2024
Januar 2024
December 2023
November 2023
Oktober 2023
August 2023
Juli 2023
Juni 2023
Maj 2023
April 2023
Marts 2023
Februar 2023
December 2022
November 2022
September 2022
August 2022
Juli 2022
Juni 2022
Maj 2022
April 2022
Marts 2022
Februar 2022
November 2021
September 2021
Juli 2021
Maj 2021
April 2021
November 2020
September 2020
August 2020
Juli 2020
Juni 2020
Marts 2020
Februar 2020
Januar 2020
November 2019
Oktober 2019
September 2019
August 2019
Juli 2019
Juni 2019
Maj 2019
April 2019
Marts 2019
Februar 2019
Januar 2019
November 2018
September 2018
August 2018
Juli 2018
Juni 2018
Maj 2018
April 2018
Marts 2018
Februar 2018
Januar 2018
December 2017
November 2017
Oktober 2017
September 2017
August 2017
Juli 2017
Juni 2017
Maj 2017
Marts 2017
Februar 2017
Januar 2017
December 2016
November 2016
Oktober 2016
September 2016
August 2016
Juli 2016
Juni 2016
Maj 2016
April 2016
Marts 2016
Februar 2016
Januar 2016
December 2015
November 2015
Oktober 2015
September 2015
August 2015
Juli 2015
Juni 2015
Maj 2015
April 2015
Marts 2015
Februar 2015
Januar 2015
December 2014
November 2014
Oktober 2014


Vellykket eksperiment i Ellidshøj Kirke

22/6/2018

 
Ny Veteranknallert Klub til veterangudstjeneste i Ellidshøj Kirke
Fra NYVK mødte seks deltagere op til nyskabelsen med en veterangudstjeneste i Ellidshøj Kirke, hvor køretøjerne linede op udenfor. - Se billedgalleri fra aftenen - klik på billedet. Foto: NYVK
-Det er et eksperiment, erklærede sognepræst Jørgen Tornøe, da han bød velkommen til Ellidshøj Kirkes første "Veteranbil/knallert Gudstjeneste", i tirsdags. Fra Ny Veteranknallert Klub var 6 medlemmer mødt frem - med køretøjer vel at mærke. Et par stykker endda på de to-hjulede fra hjemadressen.
Køretøjerne forblev dog UDENFOR kirken under den korte gudstjeneste, hvor musikken blev leveret på harmonika, og salmebogens udvalg var udvidet med et printet eksemplar af Roger and Overs Volvo-sang, Volvo B18.
At netop den sang havde fundet vej til gudstjenesten var ingen tilfældighed, idet gudstjenestens oprindelige idemand, gravermedhjælper Ernst Foldager, er ejer af en Volvo af ældre model, lod sognepræsten forstå.

Fra gudstjeneste til veterantræf i Lundby Krat
Den korte gudstjeneste blev afsluttet med en sommer- og-alkohol-let forfriskning i våbenhuset.
Her udtrykte både sognepræst og gravermedhjælper tilfredshed med fremmødet, trods det lidt kritiske mødetidspunkt kl. 17, sådan en almindelig tirsdag.
Men når nu ideen var, at gudstjenesten skulle være en optakt til tirsdagens normale veterantræf i Lundby Krat, kunne det ikke være meget anderledes.
-Men måske skal vi næste år overveje at flytte gudstjenesten til en lørdag eller en søndag, og så arrangere noget grill udenfor, lød overvejelserne i våbenhuset.
Fra kirken forlagde forsamlingen af veterankøretøjer herefter de 15 km til veterantræf i Lundby Krat. Her stødte flere knallerter til, og det blev til en hyggelig aften, trods en lidt halvkølige vind.
Se flere billeder her...

Veteranknallerttur til Samsø lørdag 28. juli

22/6/2018

 
Samsø rundt på knallert, veterantraktortræf og besøg på Teknisk Museum er blandt attraktionerne, når NYVK-medlemmerne Jan Frank Pedersen og Svend Andersen inviterer på knallerttur til Samsø lørdag 28. juli.
Ny Veteranknallert Klub inviterer til veteran-knallerttur til Samsø lørdag 28. juli
NYVK-medlemmerne Svend Andersen (tv) og Jan Frank Pedersen inviterer på knallerttur til Samsø. Klik på "opslagstavlen" for at se den i større gengivelse.
Lørdag 28. juli inviterer NYVK-medlemmerne Svend Andersen og Jan Frank Pedersen på en impulsiv knallerttur til Samsø. Turen er åben for alle interesserede på en knallert fra 1988 eller før.

Anledningen er blandt andet på veterantraktortræf hos Jens Steffensen i Onsbjerg, hvor der  er flere aktiviteter i gang. På programmet er også et besøg hos Samsøs Tekniske Museum.

Dagens forløb i detaljer med en knallerttur rundt på øen afventer vejr og vind på dagen.

Men det ligger fast, at knallertturen indledes på havnen i Hou, hvor alle interesserede mødes i god tid, inden færgen afgår til Samsø kl. 07.00.

Tur-arrangørerne tager selv færgen hjem igen kl. 18.15 - men det er hver enkelt frit for evt. at booke en tidligere eller senere afgang hjem. Overfartstiden er ca. en time.

Tilmelding er gratis - men...
Tilmelding er gratis - hver enkelt deltager betaler selv undervejs færgebillet - evt. fortærring - ligesom en mindre udgift til entre til Samsøs Tekniske Museum må påregnes.

Book og betal selv færgebillet
Deltagere skal selv booke billetten på færgen til sig selv og knallerten. Retur-billet koster 272 kr.
Billetten bookes på Samsøfærgens hjemmeside: Klik her…

Da der er ferietid er det en god ide at booke billetterne i god tid, hvis du skal med.

Jan Frank Pedersen påtager sig at booke færgebilletten for dig, hvis du vil med og ikke helt er fortrolig med færgens online-booking system.

Tilmelding pr. telefon senest 24. juli
Foruden bookingen af billetten, skal der tilmeldes til turen til:
  • Jan Frank Pedersen på tlf. 60946442
  • eller Svend Andersen på tlf. 52373572

FAKTA SAMSØ-TUR

Lørdag 28. juli

07.00 afg. Hou med færgen

18.15 afg. Samsø med færgen

Returbillet 272 kr.

Book selv færgebillet - klik her...

Tilmelding senest tirsdag 24. juli



Læs om 2016-Samsø-turen

Jan Frank Pedersen og Svend Andersen forestod også i 2016 en veteranknallerttur til Samsø. Læs om turen fra den gang og se billeder - Klik her...

Gudstjeneste for veteranbiler og knallerter - derefter træf

15/6/2018

 
Ellidshøj Kirke inviterer til gudstjeneste for veteranknallerter og biler
Ellidshøj Kirke står bag et nyt tiltag - gudstjeneste for veteranknallerter og biler forud for fælles afgang mod træf. Foto: Ellidshøj Kirke
“Veteranbil/knallert Gudstjeneste” lyder overskriften på et nyt tiltag, som kirken i Ellidshøj i Himmerland står bag nu på tirsdag 19. juni.
Det er kirkens gravermedhjælper Ernst Foldager og sognepræst Jørgen Tornøe, der har taget initiativ til arrangementet, hvor alle er velkommen.

Gudstjenesten i Ellidshøj Kirke er kl. 17, og sognepræst Jørgen Tornøe forventer, at den vil vare ca. et kvarter. Kirken byder herefter på en lille forfriskning i våbenhuset, inden forsamlingen af veteranbiler og knallerter kører de 13 km til Lundby Krat i Lundby Bakker, hvor der er veterantræf.

Nyt tiltag bliver måske tradition
-Det er første gang vi prøver det, og jeg håber da, der kommer en del, fortæller Jørgen Tornøe og fortsætter:
-Jeg syntes, det lød som en sjov ide, da gravermedhjælper Ernst Foldager foreslog det. Så det var jeg da med på. Det kunne være hyggeligt, hvis det kunne blive en tradition.
Gudstjeneste for
veteranknallerter og biler


Tirsdag 19. juni
Kl. 17.00

Ellidshøj Kirke
Ellidshøjvej 46, 9230 Svenstrup


Efter gudstjenesten træf ved:
Grill & Ishytten
Hadsund Landevej 430, 9260 Gistrup

Se kirkens omdelte opslag (pdf)
Jørgen Tornøe kører nu hverken i veteranbil eller på knallert.
-Nej, jeg har selv kun en bil af nyere dato. Men jeg kan sagtens forestille mig, at samværet omkring de gamle køretøjer er både sjovt og samlende, siger han.

Kort prædiken om fællesskab
Det samlende vil også være den røde tråd i hans prædiken på tirsdag.
-Den bliver ikke lang. Slet ikke. Hele gudstjenesten vil vare ca. et kvarter, og vi skal også synge både en salme og en sang, som er lidt af en overraskelse. Selve prædikenen vil handle om fællesskab, afslører han på forhånd.

Træffet, som forsamlingen kører til efterfølgende i Lundby Krat, foregår på pladsen ved Is- og Grillhytten, og afholdes hver tirsdag i sommerhalvåret.

Deltagelse fra NYVK
I NYVK har vi nu ikke tidligere hørt om knallert-gudstjenester, og formand Viggo Olesen har da også bestemt sig for at deltage i det nye tiltag.
-Nogle spørger jo for sjov en gang imellem, om man kan ta’ knallerten med i himlen? Det får vi nok ikke svar på, på tirsdag. Til gengæld er det jo nu afklaret, at man kan ta’ knallerten med til veteranknallert-gudstjeneste, bemærker han.

Mossø Open 2018 - de løse skruers tur

10/6/2018

 
Kreidler Florett, Mossø Open 2018, Ny Veteranknallert Klub
Smil og højt humør fra morgenstunden - endnu en gang. 75 deltagere i Mossø Open 2018 startede op fra Eldrup i behageligt, overskyet klima efter flere dages hedebølge. Foto: Annette Viborg
Gennemtrawles ruten på 51 km rundt om Mossø i dag med en metaldetektor, vil der kunne samles en større beholdning af skruer og møtrikker til udstødningsrør til et varieret udbud af knallerter.
Mossø Open 2018 blev de løse skruers tur. Og de to indforskrevne “ligvogne” havde skiftende gæster på kortere eller længere ophold, indtil der blev fremskaffet enten nye skruer og møtrikker, eller kvalificerede nødløsninger til fastgørelse.
Lettelsen over igen at være kørende var tydelig, hos såvel unge som ældre, der måtte gennemleve den beskæmmende tur på “ligvogn”.

Læs også:
“Sanger-Leo”s handicap-knallert
til Mossø Open


Se billeder fra Mossø Open 2018:
Link til billedgalleri på Flickr

Se videoklip på Youtube:

Afgang fra sidste stop - Alken

Mossø Open 2018, start, Ny Veteranknallert KlubKlik på billedet for at se det i større gengivelse - Foto: NYVK
75 knallerter til start + 1
Det var i år “den lette” vej rundt med Yding Skovhøj for nedadgående. Inden feltet nåede dertil, var morgenkaffen med det hele - inkl. friskbagt og lun leverpostej leveret direkte fra ovnen hos Hou Slagter med kurér - blevet indtaget i smedjen hos turleder Viggo Olesen i Eldrup. Ja, og snakken gik højlydt.
Blandt de 78 tilmeldte fik et par desværre forfald. 75 knallerter lagde 10.30 fra start, mod første stop på Ejer Bavnehøj. Her sluttede Herluf Høyer sig til på sin “post-puch”, efter at han i rollen som kroejer lige havde skullet klare hjemlige gøremål på Sandvad Kro med mad til et selskab først.
Skyerne tog det værste af solen, men temperaturen var på den gode side af 23 grader og dermed var det fuldt lovligt at kigge dybt i kioskens is-beholdning på toppen. Inden toppen gik en Puch død, og ligvognen måtte i aktion, da ejeren øjnede mulighed for at køre til hjemadressen for skift af køretøj.

Løst snoretræk
Værre stod det til med en Puch Maxi, der havde skudt simmerringen ud i siden til tændingen. Ejeren svedte med værktøjet, tændingssystemet drev af benzin og olieblanding fra krumtaphuset, og de nervøse trækninger ved tanken om “ligvognen” meldte sig. Men der var ingen vej uden om.
Truslen om “ligvogn” virkede til gengæld på den bedagede tre-hjuler, der ellers i et kvarter ikke havde ladet sig starte.
Den noget alternative start-anordning med løst snoretræk havde stor underholdningsværdi - effekten var til gengæld varieret.
Efter forsøg nr. 387 og kodeordet “ligvogn” lykkedes det og med livstroen i behold valsede tre-hjuleren med det skæve venstre baghjul ned ad Ejer Bavnehøj. Set bagfra kunne den minde om en islandsk hest med dårligt knæ.

Artikel fortsætter under video

Puch Maxi som samlesæt
Puch Maxi’en blev afleveret som samlesæt i værksted på vej mod Kloster Mølle, hvor den fik nyt liv, og ejeren kunne tørre sveden af panden og han nåede sin friksbagte pandekage.
Igen i år var det Pandekage-vognen fra Silkeborg, der servicerede med frokosten og fra deltagerne var der igen ros til måltidets størrelse, smag og kvalitet.
Slid og magi bar frugt - en tid
En vis tre-hjuler kom med slid og magi i gang igen efter frokoststoppet og af sted det gik gennem Gl. Rye til Øm Kloster. Her blev pausen for tre-hjuleren dog så kort, at den ikke nåede tilstrækkelig afkøling til endnu en start. Ejeren gav nødtvunget op. Men “ligvogn” - nej tak.
“Den kommer i gang på et tidspunkt”, mente han fortrøstningsfuldt. Tilskuernes ansigtsudtryk signalerede en vis tvivl, må vi sige.
Tre-hjuleren så vi først igen, da feltet efter pause ved Alken Sø var nået retur til startstedet. En rum tid senere drønede den så forbi. Tvivlerne var gjort til skamme.
Selv en Zweirad Union-motor kan få hedeslag
Det sidste stræk fra Alken mod Eldrup blev for voldsom en oplevelse for først en Puch og så en Radexi. Den ellers livsstærke Zweirad Union-motor på Radexi’en fik hedeslag. Det kan jo ske for selv den bedste.
Alle de løse skruer, hedeslagsramte motorer, tekniske nedbrud og start-udfordringer blev som altid samtaleemner. Og gode råd var der som altid mange af. Som én bemærkede: “Den dag, der ikke er nogen, der har bare et enkelt godt råd, så skal du nok prøve at finde en anden knallert!”

Effektivt hjælper-team
Uden hjælpere intet Mossø Open. Også i år brugte et team på fire en hel lørdag på at assistere med først morgenserveringen og senere kørsel af “ligvogne” og “vandvogn” og til slut kaffebrygning ved hjemkomst og afrigning. Det er en kæmpe og uvurderlig hjælp. Tusind tak.
Tak også til alle deltagere, der bidrog med at holde sammen på flokken under vejs. Det lykkedes til ug med kryds og slange - ikke en eneste udbryder slap af sted i år.

Tak for "orn'li kørsel"
Og til sidst stor ros til hver og en på knallert. Der blev kørt forbilledligt. Givet plads til medtrafikanter og biler. Ingen overhalinger, ingen kolonnekørsel med flere på siden af hinanden og fra start til slut afpasset hastighed, så alle kan være med. Det er med andre ord det, vi i Ny Veteranknallert Klub kort og godt kalder “Orn’li kørsel”.
Det kan vi ikke få for meget af.

På gensyn til Mossø Open 2019

“Sanger-Leo”s handicap-knallert til Mossø Open 2018

10/6/2018

 
Sanger-Leos handikapknallert, Mossø Open, Ny Veteranknallert Klub
"Sanger-Leo"s Puch Trilet fra sidst i 60'erne måtte fra morgenstunden lappes. Og dagen igennem tiltrak den meget lidt start-villige knallert sig opmærksomheden. Foto: NYVK
Der er både barndomsminder og lokalhistorie bag Puch Trilet’en, som Allan Hjortdal Andersen fra Hovedgaard i går (næsten) gennemførte Mosso Open på.
-Ja, det er jo fis og ballade for os, når vi er med, men den knallert betyder en hel del for mig, fortæller han.


Læs også:
Mossø Open 2018 - de løse skruers tur
Artikel og link til billedgalleri fra dagen

Den har oprindeligt tilhørt “Sanger-Leo”, som boede i Ørridslev ved Hovedgaard. Han tilbragte et hårdt liv på kanten af samfundet, var dårligt gående og havde brug for daglige øl-forsyninger fra den lokale Brugs.
Kælenavnet “Sanger-Leo” skyldtes, at han bænket i værkstedet hjemme med handikap-knallerten parkeret udenfor ofte hørtes synge med, når der var Giro 413 i radioen.
Øl-forsyningerne blev naturligvis hentet på knallerten, og Allan Hjortdal Andersen fortæller, at han som dreng midt i 90’erne ofte så Leo og knallerten ved Brugsen.

Knallerten gik i arv
“Sanger-Leo” døde og Allan Hjortdal Andersens onkel hjalp enken med diverse praktisk efter dødsfaldet. Hun tilbød så onklen knallerten, der er fra sidst i 60’erne.
Onklen kørte på den en del år, men efter hans død overgik den til en glemt tilværelse under halm og støv i en lade hos Allan Hjortdal Andersens fætter.
-Når jeg var på besøg, så skulle jeg altid lige se knallerten. Så en dag spurgte min fætter, om jeg ikke ville købe den. Han brugte den jo ikke, fortæller Allan Hjortdal Andersen.

BilledeMan skal ikke gå ned på udstyr - en fem-tons donkraft i brug ved lapning fra morgenstunden. Foto: Nina Jensen - Klik på billedet for at se det i større gengivelse
Under pres fra morgenstunden - knallerten var flad
-Ja, den står i original stand, kan man vist godt sige. Og det skal den helst blive ved med. Der er tilføjet en øl-kasse bag på og en kopholder. Ellers så er den, som da “Sanger-Leo” kørte på den, fortæller han.
Sammen med flere gamle skolekammerater fra Hovedgaard deltager han i Mossø Open. De havde aftalt at mødes hos en af de andre deltagere og følges til Eldrup.
-Da vi så mødes, så siger én, at min knallert er flad på det ene hjul. Da var klokken kvart i ni, så der var lidt pres på, refererer han.
Retro-lappegrej blev fundet frem, men de 25 år gamle lapper hæftede ikke så godt.
-Nej, det hjalp jo heller ikke så meget, når Torben, der lappede, havde sat den ene lap halvanden centimeter fra et af de tre huller, griner han. Det øvrige udstyr i værkstedet fejlede ellers ikke noget, og trilet'en hang sikkert på en 5-tons donkraft.
En ny slange måtte tages i brug.
-Ja, det hjalp ligesom noget bedre, bemærker han.
“Hovedgård-klanen” nåede frem til start - ja, og resten af dagen fortsatte tre-hjuleren med at indtage en central rolle.


Se billedgalleri fra Mossø Open 2018 på Flickr
Se videoklip - afgang fra Vædebro, Alken

Mossø er spejlblank og klar til i morgen

8/6/2018

 
Mossø Open, Ny Veteranknallert Klub, ruten testes dagen før dagen på Suzuki Samurai
På lejet knallert har formand og Mossø Open-turleder Viggo Olesen i formiddag tjekket rutens 51 km. Og det forlyder at såvel Mossø som ruten er klar til i morgen. Det samme er Suzuki’en, som han i vinter fik samlet og klar til overdragelse til barnebarnet Filip, der i foråret fyldte 15. Knallerten er der nu indgået en lovformelig lejekontrakt omkring - ellers måtte turlederen i morgen føre an på cykel! Diverse tekniske udfordringer har ramt den samlede knallertpark, der ellers er til rådighed.

Is-forsyning klar på toppen og pandekagerne på vej til Klostermølle
Klar-melding er der også fra Ejer Bavnehøj, hvor kiosken i morgen formiddag er bemandet og det forlyder, at beholdningen af is er tilpasset datoen for afviklingen af Mossø Open. Og Pandekage-vognen fra Silkeborg er så småt ved at varme op for at sigte mod frokoststoppet ved Klostermølle.
Da billetsalget lukkede i søndags var der i alt 78 deltagere. Alle kan se frem til morgenkaffe, rundstykker og ikke mindst den lune leverpostej leveret med kurér i morgen tidlig, direkte fra ovnen hos Hou Slagter. Kaffebordet er klar 09.30.
For deltagere, der i morgen kommer med knallerten på bil eller trailer, er der som tidligere år p-plads på græsmarken overfor den gamle smedje i Eldrup, hvor starten går. Naboen har igen i år velvilligt stillet marken til rådighed. På gensyn i morgen.

I tvivl om startsted eller andet?
Er du i tvivl om mødested, tidspunkt eller andet forbundet med Mossø Open i morgen, så finder du diverse praktisk information lige her: Direkte link til praktisk info - Mossø Open
Billede
Vi har hørt, at nogen samler til "trofæ væggen". De vil i morgen kunne føje Mossø Open-badge nr. 4 til rækken.

    NYVK.dk

    Seneste nyt fra Ny Veteranknallert Klub.

    For ældre nyheder brug oversigten øverst på forsiden af Nyhedssiden her

    RSS-feed

NYVK
  • fællesskab
  • oplevelser
  • rejser
  • køreture
for alle på tværs af alder, køn og nationalitet

Ny Veteranknallert Klub

Stiftet 30. oktober 2014

Formand
Viggo Olesen tlf.  +45 40 25 55 23
Læs mere
Picture
  • Forside
  • Nyheder
  • Kalender 2025
  • Om NYVK
    • Organisation >
      • Referater
    • Vedtægter >
      • ... kun som tekst
    • Print selv køreplade
  • Medlemskab
  • NYVK shop
  • Arkiv
  • Kontakt