• Forside
  • Nyheder
  • Kalender 2021
  • Om NYVK
    • Organisation >
      • Referater
    • Forsikring
    • Vedtægter >
      • ... kun som tekst
    • Print selv køreplade
  • Medlemskab
  • NYVK shop
  • Arkiv
  • Kontakt
Ny Veteranknallert Klub
  • Forside
  • Nyheder
  • Kalender 2021
  • Om NYVK
    • Organisation >
      • Referater
    • Forsikring
    • Vedtægter >
      • ... kun som tekst
    • Print selv køreplade
  • Medlemskab
  • NYVK shop
  • Arkiv
  • Kontakt

Nyheder fra NYVK

Kategorier

Alle
Aktiviteter
Bestyrelse
Billedgalleri
E10-benzin
Emaljeplader
Ethanol I Benzin
Faceboook
Forsikring
Gavekort
Generalforsamling
Hjemmesiden
Impulsiv Knallerttur
Indmeldelse
Kalender 2015
Kalender 2016
Kalender 2017
Kalender 2018
Kalender 2019
Kalender 2020
Medieomtale
Medlemmer
Mossø Open
Nyhedsbrev
Nyvk-logo
Nyvk-shop
Prüfrex ZW5
Rud Moppers
Skruedag
Sveriges Tur
Trafikveste
Tyskland
Vedtægter
Video
Værkstedskaffe
Åbent Hus

Arkiver

November 2020
September 2020
August 2020
Juli 2020
Juni 2020
Marts 2020
Februar 2020
Januar 2020
November 2019
Oktober 2019
September 2019
August 2019
Juli 2019
Juni 2019
Maj 2019
April 2019
Marts 2019
Februar 2019
Januar 2019
November 2018
September 2018
August 2018
Juli 2018
Juni 2018
Maj 2018
April 2018
Marts 2018
Februar 2018
Januar 2018
December 2017
November 2017
Oktober 2017
September 2017
August 2017
Juli 2017
Juni 2017
Maj 2017
Marts 2017
Februar 2017
Januar 2017
December 2016
November 2016
Oktober 2016
September 2016
August 2016
Juli 2016
Juni 2016
Maj 2016
April 2016
Marts 2016
Februar 2016
Januar 2016
December 2015
November 2015
Oktober 2015
September 2015
August 2015
Juli 2015
Juni 2015
Maj 2015
April 2015
Marts 2015
Februar 2015
Januar 2015
December 2014
November 2014
Oktober 2014


Roderi på hjemmesiden - omlægning til nyt system

20/2/2020

 
Fra fredag 21. februar til mandag 24. februar vil der forekomme rod og kaos.
Billede
En gennemgribende renovering og opdatering af hjemmesiden er i gang. Teknisk en nødvendighed for at kunne leve op til alle love og regler om privatlivspolitik, cookiepolitik blandt meget andet.
Forberedelserne er næsten i mål, og alt er dermed klar til at vi "stiller om" i løbet af kommende weekend.
Derfor vil der forekomme RODERI OG KAOS fra fredag 21. feb. kl. 16 - mandag 24. feb. 12.00.

Efterlyste omtaler og billeder fra afviklede ture
Arkiverede kalendere 2015 - 2018 er gjort klar til omlægning med alle billedgallerier og links til omtaler af afviklede ture.
2019-kalenderen er delvist klar til omlægningen med links til billedgallerier, videoer og omtaler fra turene sidste år i format og opsætning, så det er kompatibelt med det nye system.
Find det hele under "Arkiv" - Klik her...

Alt er klar til "Værkstedsgløgg" i morgen inkl. 2020-program

16/11/2019

 
Værkstedgløgg for medlemmer søndag 17. november kl. 13.00-16.00
Billede
Værkstedet er ryddet, projekterne gemt væk, bordene ryddet og stolene støvet af. Der er også fundet en passende grangren til udsmykningen, så julestemningen er intakt, og 2020-programmerne er friske fra trykkeriet.
Ja - så der mangler kun lige det sidste - og at der naturligvis forhåbentlig dukker en masse medlemmer op, som vil nyde de lune æbleskiver og den varme gløgg.

Ingen tilmelding
Der er ingen tilmelding. I dukker bare op kl. 13.00 - 16.00. Det hele foregår som tidligere i formand Viggo Olesens værksted, Gl. Kattrupvej 18, 8751 Gedved. Evt. nye medlemmer, der vil benytte sig af muligheden for at melde sig ind, er også velkommen.

Læs mere om tid og sted her

NYVK markerer 5 års jubilæum lørdag 26. oktober

13/10/2019

 
Gratis medlemsarrangement lørdag 26. oktober om eftermiddagen markerer klubbens 5 års jubilæum. Tilmelding nødvendig af hensyn til indkøb m.m.
Billede
Kortere knallerttur med quiz, grillpølser med brød samt kaffe og kransekage er på programmet lørdag 26. oktober kl. 12.30 - 16.30.
​
Anledningen er NYVKs 5 års jubilæum, der afholdes i forlængelse af den oprindeligt planlagte "Skruedag", samme dag. Formiddagens skruerier slutter til frokost.
Arrangementet afvikles hos formand Viggo Olsen, Gedved.

Sidste frist for tilmelding er tirsdag 22. oktober.

Læs mere om arrangement og tilmelding her...
5 år - fra 25 til 230 medlemmer
Den stiftende generalforsamling blev afholdt i værkstedet hos Viggo Olesen 30. oktober 2014. Da aftenen var til ende havde klubben lovformelige vedtægter, og de første indmeldelser blev registeret. Da den første måned var gået talte medlemskredsen 60. I dag tæller klubben 230 medlemmer, og kontingentet er som følge af den langt større medlemskreds end oprindeligt budgetteret også reduceret - ikke kun få procenter men halveret, så et års kontingent nu er 100 kr. for personligt medlemskab / 150 kr. for husstandsmedlemskab og 50 kr. for unge under 25.
Det er alt sammen værd at fejre har bestyrelsen besluttet og inviterer derfor til "5 års jubilæum" lørdag 26. oktober.

Køb turbillet til: Gammel Dansk-turen 2019

2/9/2019

 
Billede
Tema-turen "Gammel Dansk" går i år til Aalestrup Cykelmuseum, og éntre til museet er inkl. i deltagerprisen på 80 kr. Start og afslutning ved Glenstrup Kirke syd for Hobro.
Turen er åben for alle på en knallert fra 1988 eller før. Husk madpakken, idet turen ikke er med arrangeret frokost.
Turarrangører er NYVK-medlemmerne Poul Johan Hansen og Jens Nielsen

Sidste frist for køb af turbillet er søndag 8. september.
Læs mere og køb billet her ...

Storslået Djurslands-tur afsluttet med et brag

12/8/2019

 
Ny Veteranknallert Klub på veteranknallert tur på Norddjurs
Se flere billeder fra Visit Djursland-turen. Klik på billedet. Foto: NYVK
Det var slet ikke tilfældigt, at dagens turarrangører havde valgt den “turist-klingende” titel “Visit Djursland” til turen lørdag 10. august. Den 63 km lange veteranknallerttur gik via en perlerække af smukke scenerier og attraktioner i Djurslands nordøstligste hjørne.
BilledeDagens turarrangører Palle Svenningsen (tv) og Mogens Skriver Rasmussen. Foto: NYVK
Palle Svenningsen og Mogens Skriver Rasmussen, begge suppleanter i bestyrelsen og sidstnævnte også formand for rejseudvalget, stod bag dagens arrangement.

Start på Stenvad Mosebrugscenter
De havde entreret med Stenvad Mosebrugscenter om at lægge hus til start og afslutning for turen. Og ikke nok med det. Vi fik også et kort oplæg om centrets historie, aktiviteter og drift ved centerleder Carsten Jensen. Mens tørvegravning i mosen hører fordums generationer til, så er mosen fortsat leverandør af spagnum til havedyrkerne - blandt andre. Mosebrugscenteret i Stenvad har foruden udstillinger også en større udendørs aktiv del med udfoldelsesmuligheder for alle aldre.

Vejen faldt tilfældigvis forbi Vaffelbageriet
Forsynede med kaffe, morgenbrød og kulturelt input, var drog feltet på 37 veteranknallert af sted. I alt havde 38 købt turbillet, men en enkelt blev forhindret i deltagelse, da dagen oprandt.
Fra Stenvad blev kursen sat mod Fjellerup Strand i nord, hvor et stop ved Vaffelbageriet ikke blev mødt af den store kritik :-)
Fra Fjellerup over Tranehuse til Bønnerup Havn, hvor bestilte sandwich blev leveret. Det samme gjorde en regnbyge - den var dog ikke hverken bestilt eller velkommen. Heldigvis fik solen hurtigt magt i det noget skiftende vejrlig.
Fra Bønnerup Havn snirklede feltet sig gennem Stavnhoved Plantage til Gjerrild Nordstrand med et stop i en lun krog for endnu et storslået kig ud over Kattegat.

Ikke badeferie det hele...
Nok ligger Norddjurs på landets østkyst, men tilværelsen på landsdelens yderste hjørne er ikke altid den rene badeferie. Her hvor hav møder land kan naturens kræfter rase og vende op og ned på tilværelsen. Og det havde turarrangørerne så tænkt, vi skulle se ved selvsyn.
Fra feriestedet Gjerrild Nordstrand gik turen således videre mod sydøst og Djurslands yderste forposter mod øst.
Efter først et stop ved kysten med udsigt til Gjerrild Klint gik det videre til endnu en forpost mod havet på Batterivej. En del af vejen blev under stormen “Bodil” forandret til et stendige med et væld af sten, som blev skyllet i land.

Skyerne gik fra grå til sort
Feltet måtte derfor retur af samme vej, og herefter sattes kursen vestover mod Stenvad. Skyerne vekslede hastigt mellem fra hvid over til grå, for til sidst at gå i sort.
En lille kilometer før mål åbnede et tordenskrald for sluserne, og et skybrud væltede ned over feltet. Gennemblødte nåede vi hjem til den varme kaffe på Mosebrugscentret og ja, man kan vel sige, at dagen sluttede med et brag.
Tak til turarrangørerne for en flot og veltilrettelagt dag og tak til Mosebrugscenteret for den flotte service. Ja, og undskyld for de litervis af vand, vi fik slæbt ind på gulvene ved hjemkomsten.

Se billedgalleri her...
Mosebrugscenteret lagde video fra starten på deres facebookside.

Så gik starten! De forventes tilbage på centeret kl 15.30

Slået op af Stenvad Mosebrugscenter i Lørdag den 10. august 2019
Billede
Det ene flotte sceneri afløste det andet på veteranknallert turen "Visit Djursland". Foto: NYVK

Kortere knallerttur og besøg hos Dansand 26. august

6/8/2019

 
Billede
Mandag 26. august arrangerer NYVK-medlem Kim Falkenberg en kortere veteranknallerttur med virksomhedsbesøg hos Dansand ved Brædstrup.
Der er start fra Brædstrup kl. 17.20 mod Dansand, hvor besøget omfatter en rundvisning.
Tilmelding direkte til Kim Falkenberg hurtigs muligt. Maks. 25 deltagere og turen gennemføres kun, hvis der er minimum 12-15 deltagere.
Læs mere om tilmelding og turen

Køb turbillet til veteranknallertturen Visit Djursland

17/7/2019

 
Billede
65 km i kuperet terræn venter lørdag 10. august.
Morgenkaffen med rundstykke indtages på Stenvad Mosebrugscenter, der også byder på kaffe ved turens afslutning. Et besøg på centeret er med i billetprisen.
Turbilletter findes både med og uden frokost og koster hhv. 80 kr. og 110 kr.
Sidste frist for køb af billet er søndag 4. august.
Læs mere og køb billet her...

Mossø Open 2019 - nu med vandkølede knallerter!

17/6/2019

 
Billede
Starten måtte udsættes knap 30 minutter på grund af voldsom regn. Klik på billedet for at se billedgalleri fra dagen. Foto: NYVK
Femte udgave af veteranknallertløbet Mossø Open i lørdags skulle blive en fugtig affære. For nu at sige det pænt. Men bortset fra de rundt regnet 10-15 millimeter regn, der netop denne dag skulle vælte ned i og omkring Mossø, så blev det igen en herlig dag med udveksling af erfaringer - især omkring regntøj, dets tæthed, holdbarhed og frustration over regnbukser, der stopper 5 cm over skoene.
Turen fik i år deltagelse af 79 veteranknallerter, idet seks af de oprindeligt tilmeldte blev forhindret.
Fra morgenstunden var det dog tørvejr, der prægede startområdet ved formand Viggo Olesens gamle smedje i Eldrup ved Gedved.

Hjælper i år fra Sydafrika
Flaget tog imod, friskbagt leverpostej leveret med kurer fra slagteren i Hou ventede, og holdet af frivillige hjælpere havde både smurt rundstykkerne og rigget til. De 5 faste hjælpere til Mossø Open havde i år udvidet staben med endnu en hjælper - helt fra Sydafrika. Jo, Mossø Open er snart et globalt foretagende.
BilledeDet kaldes planlægning. Regn præcis kun i det tidsrum vi var af sted på Mossø Open.
Tæt pakket i værkstedet
Rummeligheden i smedjen blev dog hurtigt sat på prøve, da himlen åbnede sig lidt i 10 med noget, der nærmede sig skybrud.
Men jo, smedjen kan godt rumme 79. Bare de ikke slår ud med armene alle sammen på samme tid!
På grund af vandstanden måtte starten udsættes knap en halv time, men så gik det også løs. For de fleste. En enkelt SCO DIXI havde dog startproblemer og kom aldrig længere end til Eldrup den dag. Tændspolen var stået af.

Trilet'en stod af - men i al diskretion
Første stop ved Alken blev også slutningen for en vis tre-hjuler. Deltagere fra 2018 erindrer måske “Sanger-Leo”s  Puch Trilet med Allan Hjortdal Andersen som evigt kæmpende kører - eller rettere - starter.
Trods forsikringer om, at trilet’en i år var både repareret, testet og i topform, ja så opgav den ævred efter de første kilometer. Men i fuld diskretion forstås. Ejeren skulle ikke risikere at blive hængt ud - igen - så da feltet var lettet med kurs mod Øm Kloster fik han arrangeret privat afhentning. Faktisk var trilet’ens optræden i år så kort, at der end ikke findes et eneste billede af vidunderet.
Pandekagevognen stod klar ved Kloster Mølle med friskbagte pandekager. Og regnen begyndte langt om længe at aftage. Ikke meget, men dog noget.

Op ad bakke på Yding Skovhøj
Forude ventede Yding Skovhøj. Den ultimative udfordring for især de ét-gearede knallerter er ubønhørlig. Den bakke er bare langstrakt, og der måtte ekstra rugbrødskraft til for nogle.
Belønningen ventede senere på Ejer Bavnehøj, hvor kiosken stod klar og produktionen af guf til isvaflerne var beregnet ud fra at op mod 80 veteranknallertkørere ville indtage bavnehøjen.
Fra højen med tårn og flag på toppen gik det nedad bakke mod startstedet og eftermiddagskaffen. Men endnu var trængslerne ikke. forbi. Parkeringsarealet var i løbet af dagen sat mere end godt og grundigt i blød. Gode naboer er rare at have, når man står i pløre til anklerne. Traktorkraft blev rekvireret, og kassevognen kom ud af moradset.

Se billedgalleri fra dagen her...
Videoklip:
Starten fra Kloster Mølle mod Yding Skovhøj efter frokoststop
Start fra Klostermølle
Videoklip:
Kampen på Yding Skovhøj
Video: Annette Viborg på Youtube
Billede
Nogle kom lettere på toppen af Yding Skovhøj end andre. Foto: Fam. Viborg
<<Forrige

    NYVK.dk

    Seneste nyt fra Ny Veteranknallert Klub.

    For ældre nyheder brug oversigten øverst på forsiden af Nyhedssiden her

    RSS-feed

NYVK
  • fællesskab
  • oplevelser
  • rejser
  • køreture
for alle på tværs af alder, køn og nationalitet

Ny Veteranknallert Klub

Stiftet 30. oktober 2014

Formand
Viggo Olesen tlf.  +45 40 25 55 23
Læs mere
Picture
  • Forside
  • Nyheder
  • Kalender 2021
  • Om NYVK
    • Organisation >
      • Referater
    • Forsikring
    • Vedtægter >
      • ... kun som tekst
    • Print selv køreplade
  • Medlemskab
  • NYVK shop
  • Arkiv
  • Kontakt