Det var slet ikke tilfældigt, at dagens turarrangører havde valgt den “turist-klingende” titel “Visit Djursland” til turen lørdag 10. august. Den 63 km lange veteranknallerttur gik via en perlerække af smukke scenerier og attraktioner i Djurslands nordøstligste hjørne.

Palle Svenningsen og Mogens Skriver Rasmussen, begge suppleanter i bestyrelsen og sidstnævnte også formand for rejseudvalget, stod bag dagens arrangement.

Start på Stenvad Mosebrugscenter
De havde entreret med Stenvad Mosebrugscenter om at lægge hus til start og afslutning for turen. Og ikke nok med det. Vi fik også et kort oplæg om centrets historie, aktiviteter og drift ved centerleder Carsten Jensen. Mens tørvegravning i mosen hører fordums generationer til, så er mosen fortsat leverandør af spagnum til havedyrkerne - blandt andre. Mosebrugscenteret i Stenvad har foruden udstillinger også en større udendørs aktiv del med udfoldelsesmuligheder for alle aldre.

Vejen faldt tilfældigvis forbi Vaffelbageriet
Forsynede med kaffe, morgenbrød og kulturelt input, var drog feltet på 37 veteranknallert af sted. I alt havde 38 købt turbillet, men en enkelt blev forhindret i deltagelse, da dagen oprandt.
Fra Stenvad blev kursen sat mod Fjellerup Strand i nord, hvor et stop ved Vaffelbageriet ikke blev mødt af den store kritik :-)
Fra Fjellerup over Tranehuse til Bønnerup Havn, hvor bestilte sandwich blev leveret. Det samme gjorde en regnbyge - den var dog ikke hverken bestilt eller velkommen. Heldigvis fik solen hurtigt magt i det noget skiftende vejrlig.
Fra Bønnerup Havn snirklede feltet sig gennem Stavnhoved Plantage til Gjerrild Nordstrand med et stop i en lun krog for endnu et storslået kig ud over Kattegat.

Ikke badeferie det hele...
Nok ligger Norddjurs på landets østkyst, men tilværelsen på landsdelens yderste hjørne er ikke altid den rene badeferie. Her hvor hav møder land kan naturens kræfter rase og vende op og ned på tilværelsen. Og det havde turarrangørerne så tænkt, vi skulle se ved selvsyn.
Fra feriestedet Gjerrild Nordstrand gik turen således videre mod sydøst og Djurslands yderste forposter mod øst.
Efter først et stop ved kysten med udsigt til Gjerrild Klint gik det videre til endnu en forpost mod havet på Batterivej. En del af vejen blev under stormen “Bodil” forandret til et stendige med et væld af sten, som blev skyllet i land.

Skyerne gik fra grå til sort
Feltet måtte derfor retur af samme vej, og herefter sattes kursen vestover mod Stenvad. Skyerne vekslede hastigt mellem fra hvid over til grå, for til sidst at gå i sort.
En lille kilometer før mål åbnede et tordenskrald for sluserne, og et skybrud væltede ned over feltet. Gennemblødte nåede vi hjem til den varme kaffe på Mosebrugscentret og ja, man kan vel sige, at dagen sluttede med et brag.
Tak til turarrangørerne for en flot og veltilrettelagt dag og tak til Mosebrugscenteret for den flotte service. Ja, og undskyld for de litervis af vand, vi fik slæbt ind på gulvene ved hjemkomsten.

Efter en april med rekord i antallet af soltimer havde NYVK-folket kigget langt mod Åbningsløbet 4. maj. Det forekom som en uendelighed at vente, når solen skinnede og varmegraderne var i den lune ende.
Tanken om, at april måske havde “slidt” foråret og varmen op, strejfede en og anden, da 3. maj bød på slud og hagl - og temperaturen dagen efter, 4. maj, ikke slæbte sig over 8 grader.
Til gengæld bød dagens 62,5 km på flotte forårslandskaber, en super tilrettelagt tur og alt organiseret til fulde.
De tre debuterende turarrangører havde ellers ladet forstå, at det var med en vis nervøsitet, de havde set dagen i møde. Men Thomas Jeppesen, Michael Nielsen og Jakob Ibsgaard havde al mulig grund til at være tilfredse efter veludført arrangement.

Flaget hejst ved Hopballe Mølle
47 havde tilmeldt sig turen, men 5 fik forfald. For de 42 deltagere blev dagen indledt med morgenkaffe på Brandbjerg Højskole. Med blå himmel foroven, og solidt formummet i vatteret køreudstyr drog feltet af sted mod første stop, Hopballe Mølle, hvor flaget var hejst, og kiosken åben for salg af is. Flaget nød vi alle - isene var for de absolut hærdede. temperaturerne taget i betragtning.
Skønt arrangørerne havde lovet, at de ville skåne feltet for områdets værste bakker, så blev det en dag i kuperet terræn. Efter stop ved Fårup Sø fortsattes mod Haraldskær, hvor endnu et flag tog imod.
Herefter fortsatte turen mod Ravning og derefter frokoststop i skovens dyb ved Nørup Sø. Havde vejret nu været i forårshumør, ville en henslængt middagslur i solen med udsigt til blå himmel over trækronerne have været på sin plads. I stedet blev det til lidt banken hænder for at holde blodomløbet bare nogenlunde i gang. ”Men det sner da ikke,” lød en opmuntrende kommentar.
Og det havde vedkommende da fuldstændig ret i.

Flot tur - og dejlig varm kaffe
Som efter en klokkestreng fløjtede turlederne til afgang på slaget 13.15 – nøjagtig som køreplanen lovede.
I Jelling blev der tid til både at kigge Jellingestenen og anlæggene rundt om Kirken, inden turen fortsatte mod nord mod Kollerup og Sindbjerg, inden returnering til Brandbjerg Højskole.
Her gjorde den friskbryggede og dejligt varme kaffe godt.
Havde man nu ikke vidst bedre, skulle man tro, at turarrangørerne aldrig har lavet andet end at arrangere knallertture. Tak for en herlig dag til turlederne og hjælperne, som velvilligt brugte dagen på at assistere. Vi stiller op igen, hvis I en anden gang finder på at arrangere en tur i Jelling og Vejles omegn.

Hjortsvang Museum bød igen på traktement til fremmødte veteran-kørere, og hvis nogen endnu ikke har opdaget det, så er det at ramme NYVK-medlemmer på deres blødeste punkt. Foråret blev taget imod - og Hjortsvang Museum blev åbnet med manér med søndagens arrangement.

Modvillig Puch Maxi
En enkelt Puch Maxi i NYVK-delegationen havde imidlertid ikke helt forstået, at køreturen til museet og traktementet med 2 pølser og drikkevarer var ret så vigtigt. Puch Maxi’en satte ud, når det passede den. Det passede nu ikke ejeren, men hjælpen var nær på museet. Et andet NYVK-medlem, der kun kører hjemmefra med værkstedet pakket ned sidetaskerne, havde naturligvis også en sprit ny ThorCap kondensator standby.
Og operationen blev klaret ambulant uden bedøvelse af hverken ejer eller Puch Maxi. Med vellykket resultat.

Frivillig hær
Knallerterne fik også i år selskab af såvel motorcykler som biler, traktorer og stationære motorer på museet, hvor et hav af frivillige år efter år lægger kræfter i det både veldrevne og velholdte gårdmuseum.
Tak til Hjortsvang Museum for endnu en herlig dag.

Morgenbordet var ligesom hylderne med varer - bugnende, da indehaver af MopedSpeed Michael Grønborg i selskab med medhjælper og NYVK-medlem Niels Vangsøe tog imod Ny Veteranknallert Klub denne søndag morgen sidst i januar.
27 NYVK-medlemmer gjorde brug af muligheden for både at kigge nærmere på varesortimentet, nyde morgenkaffe og rundstykker samt gøre en god handel med aftalt 15 pct. rabat på varerne.

Gå ikke ned på reservedele
Ud fra devisen om, at man med en veteranknallert ikke skal gå ned på hverken udstyr eller reservedele, blev der således købt ind.
I tilgift fik deltagerne både Michael Grønborgs baggrund for at åbne webshoppen MopedSpeed og mulighed for at kigge nærmere også på de renoverede to-hjulere, som udstillingen bød på.
At dømme ud fra forsyningerne af reservedele, som NYVK-medlemmerne fragtede med sig hjem fra dagen, er der til fast arbejde i værkstederne rundt omkring i hvert fald nogle timer.

Tusind tak til MopedSpeed for en helt igennem hyggelig og spændende formiddag.

75 knallerter til start + 1
Det var i år “den lette” vej rundt med Yding Skovhøj for nedadgående. Inden feltet nåede dertil, var morgenkaffen med det hele - inkl. friskbagt og lun leverpostej leveret direkte fra ovnen hos Hou Slagter med kurér - blevet indtaget i smedjen hos turleder Viggo Olesen i Eldrup. Ja, og snakken gik højlydt.
Blandt de 78 tilmeldte fik et par desværre forfald. 75 knallerter lagde 10.30 fra start, mod første stop på Ejer Bavnehøj. Her sluttede Herluf Høyer sig til på sin “post-puch”, efter at han i rollen som kroejer lige havde skullet klare hjemlige gøremål på Sandvad Kro med mad til et selskab først.
Skyerne tog det værste af solen, men temperaturen var på den gode side af 23 grader og dermed var det fuldt lovligt at kigge dybt i kioskens is-beholdning på toppen. Inden toppen gik en Puch død, og ligvognen måtte i aktion, da ejeren øjnede mulighed for at køre til hjemadressen for skift af køretøj.

Løst snoretræk
Værre stod det til med en Puch Maxi, der havde skudt simmerringen ud i siden til tændingen. Ejeren svedte med værktøjet, tændingssystemet drev af benzin og olieblanding fra krumtaphuset, og de nervøse trækninger ved tanken om “ligvognen” meldte sig. Men der var ingen vej uden om.
Truslen om “ligvogn” virkede til gengæld på den bedagede tre-hjuler, der ellers i et kvarter ikke havde ladet sig starte.
Den noget alternative start-anordning med løst snoretræk havde stor underholdningsværdi - effekten var til gengæld varieret.
Efter forsøg nr. 387 og kodeordet “ligvogn” lykkedes det og med livstroen i behold valsede tre-hjuleren med det skæve venstre baghjul ned ad Ejer Bavnehøj. Set bagfra kunne den minde om en islandsk hest med dårligt knæ.

Artikel fortsætter under video

Puch Maxi som samlesæt
Puch Maxi’en blev afleveret som samlesæt i værksted på vej mod Kloster Mølle, hvor den fik nyt liv, og ejeren kunne tørre sveden af panden og han nåede sin friksbagte pandekage.
Igen i år var det Pandekage-vognen fra Silkeborg, der servicerede med frokosten og fra deltagerne var der igen ros til måltidets størrelse, smag og kvalitet.

Slid og magi bar frugt - en tid
En vis tre-hjuler kom med slid og magi i gang igen efter frokoststoppet og af sted det gik gennem Gl. Rye til Øm Kloster. Her blev pausen for tre-hjuleren dog så kort, at den ikke nåede tilstrækkelig afkøling til endnu en start. Ejeren gav nødtvunget op. Men “ligvogn” - nej tak.
“Den kommer i gang på et tidspunkt”, mente han fortrøstningsfuldt. Tilskuernes ansigtsudtryk signalerede en vis tvivl, må vi sige.
Tre-hjuleren så vi først igen, da feltet efter pause ved Alken Sø var nået retur til startstedet. En rum tid senere drønede den så forbi. Tvivlerne var gjort til skamme.

Selv en Zweirad Union-motor kan få hedeslag
Det sidste stræk fra Alken mod Eldrup blev for voldsom en oplevelse for først en Puch og så en Radexi. Den ellers livsstærke Zweirad Union-motor på Radexi’en fik hedeslag. Det kan jo ske for selv den bedste.
Alle de løse skruer, hedeslagsramte motorer, tekniske nedbrud og start-udfordringer blev som altid samtaleemner. Og gode råd var der som altid mange af. Som én bemærkede: “Den dag, der ikke er nogen, der har bare et enkelt godt råd, så skal du nok prøve at finde en anden knallert!”

Effektivt hjælper-team
Uden hjælpere intet Mossø Open. Også i år brugte et team på fire en hel lørdag på at assistere med først morgenserveringen og senere kørsel af “ligvogne” og “vandvogn” og til slut kaffebrygning ved hjemkomst og afrigning. Det er en kæmpe og uvurderlig hjælp. Tusind tak.
Tak også til alle deltagere, der bidrog med at holde sammen på flokken under vejs. Det lykkedes til ug med kryds og slange - ikke en eneste udbryder slap af sted i år.

Tak for "orn'li kørsel"
Og til sidst stor ros til hver og en på knallert. Der blev kørt forbilledligt. Givet plads til medtrafikanter og biler. Ingen overhalinger, ingen kolonnekørsel med flere på siden af hinanden og fra start til slut afpasset hastighed, så alle kan være med. Det er med andre ord det, vi i Ny Veteranknallert Klub kort og godt kalder “Orn’li kørsel”.
Det kan vi ikke få for meget af.

På gensyn til Mossø Open 2019

Den har oprindeligt tilhørt “Sanger-Leo”, som boede i Ørridslev ved Hovedgaard. Han tilbragte et hårdt liv på kanten af samfundet, var dårligt gående og havde brug for daglige øl-forsyninger fra den lokale Brugs.
Kælenavnet “Sanger-Leo” skyldtes, at han bænket i værkstedet hjemme med handikap-knallerten parkeret udenfor ofte hørtes synge med, når der var Giro 413 i radioen.
Øl-forsyningerne blev naturligvis hentet på knallerten, og Allan Hjortdal Andersen fortæller, at han som dreng midt i 90’erne ofte så Leo og knallerten ved Brugsen.

Knallerten gik i arv
“Sanger-Leo” døde og Allan Hjortdal Andersens onkel hjalp enken med diverse praktisk efter dødsfaldet. Hun tilbød så onklen knallerten, der er fra sidst i 60’erne.
Onklen kørte på den en del år, men efter hans død overgik den til en glemt tilværelse under halm og støv i en lade hos Allan Hjortdal Andersens fætter.
-Når jeg var på besøg, så skulle jeg altid lige se knallerten. Så en dag spurgte min fætter, om jeg ikke ville købe den. Han brugte den jo ikke, fortæller Allan Hjortdal Andersen.

Under pres fra morgenstunden - knallerten var flad
-Ja, den står i original stand, kan man vist godt sige. Og det skal den helst blive ved med. Der er tilføjet en øl-kasse bag på og en kopholder. Ellers så er den, som da “Sanger-Leo” kørte på den, fortæller han.
Sammen med flere gamle skolekammerater fra Hovedgaard deltager han i Mossø Open. De havde aftalt at mødes hos en af de andre deltagere og følges til Eldrup.
-Da vi så mødes, så siger én, at min knallert er flad på det ene hjul. Da var klokken kvart i ni, så der var lidt pres på, refererer han.
Retro-lappegrej blev fundet frem, men de 25 år gamle lapper hæftede ikke så godt.
-Nej, det hjalp jo heller ikke så meget, når Torben, der lappede, havde sat den ene lap halvanden centimeter fra et af de tre huller, griner han. Det øvrige udstyr i værkstedet fejlede ellers ikke noget, og trilet'en hang sikkert på en 5-tons donkraft.
En ny slange måtte tages i brug.
-Ja, det hjalp ligesom noget bedre, bemærker han.
“Hovedgård-klanen” nåede frem til start - ja, og resten af dagen fortsatte tre-hjuleren med at indtage en central rolle.

Nemesis indhentede formand Viggo Olesen. Ny-renoveret og test-kørt Suzuki Samurai var læsset af og linet op. Og da vidunderet jo starter i første hug, så han ingen grund til at fedte rundt med tjek af ditten og datten.
Panikken bredte sig imidlertid, da feltet var kørt. Nøglen til Suzuki’en lå godt og sikkert hjemme. Det samme gjorde værktøjet, der kunne have været genvej til en nødløsning.
Som bekendt er vejen til ledsagebilen tung. Og de bange anelser for allerede inden start at have indtaget førstepladsen som dagens mobbeoffer var velbegrundede.

Forårskåd Tomos på springtur
Slag i slag gik turen med første stop på havnen i Mariager i historiske omgivelser. Derfra videre gennem bakke og dal til Skjellerup Kirke for kort pause, inden sidste stræk mod frokostpausen på havnen i Hobro.
Her nåede alle velbeholdne frem efter en udfordrende “skovtur” ad grussti med fald som var det selveste alperne. Forårs-kådheden ramte her en Tomos, der ikke umiddelbart lod sig bringe til standsning. Både Tomos og fører kom dog tilbage i “folden” efter en mindre “springtur” i det grønne.
På Hobro Værft tog værftsejer Peter Leth imod. Hans engagement i arbejdet med at bevare og genskabe den maritime historie skinnede igennem i rundvisningen, hvor omfattende renoveringsarbejder er i gang.
Og som Peter Leth forud for rundvisningen antydede, så er Hobro mere end heldig med at være bag efter udviklingen i øvrige havnebyer. I Hobro er der plads på havnen til erhverv, og på havnens sydside kan menigmand stadig nyde vandet, en is og hele det maritime center uden at blive generet af indbyggere i skæmmende glas- og betonhøjhuse.

Op, op, op fra Hobro
Fra Hobro havn gik det atter op og op. Belønningen ventede i Bramslev Bakker, hvor campingpladsens kiosk havde is-forsyningen i orden. Udsigt, sol, is og socialt samvær er slet ikke nogen dårlig cocktail.
I Stinesminde Havn steg temperaturen endnu en tand, og man kunne forledes til at tro, at vi var midt i juli.
Efter endnu en indsats for at holde væskebalancen ved lige, tog feltet hul på sidste stræk retur mod startstedet syd for Hadsund.
En Cady mistede dog pusten i Hadsund, og føreren valgte at lade sig transportere til hjemadressen i nærheden. Dermed gik han glip af både bro-passage, golf-anlæg og senere afslutningskaffe med formidabel kage hos familien Hansen, hvor Linda havde kreeret en special-designet lagkage med både fjord og blomster.

Tak er kun et fattigt ord - men velment!
Tusind tak til hele familien Hansen for en uforlignelig dag, en veltilrettelagt og super flot tur. Ja, selv vejret var der fuldt styr på :-)
Med andre ord er knallertsæson 2018 slået i gang for fuld gas, og skulle vejret på åbningsløbet danne præcedens for de øvrige knallertture i år, så skal der ikke lyde det mindste brok!

En enkelt knallertkører var kørt hjemmefra med et helt andet mål, men landede i Hjortsvang - 31 km fra det oprindelige mål og 44 km fra hjemadressen - tiltrukket af rygterne om arrangementet.

Rundhåndet museum
Biler, traktorer og stationære motorer indtog også udenomspladsen, og publikum tog det hele i øjesyn.
For udstillere af veterankøretøjer er museet rundhåndet med gratis traktement - og her var der absolut heller ikke en finger at sætte på noget. Røde pølser, lunet tilpas og sprøde i skindet - med brød, diverse tilbehør og en vand eller let-øl til at skylle herlighederne ned med.
Vi takker mange gange for endnu en skøn eftermiddag på det lille, men imponerende museum i Hjortsvang. Og vi forbigår i tavshed (næsten), at Ny Veteranknallert Klubs formand måtte deltage på motorcykel på grund af tekniske udfordringer på stort set alt i den ellers bugnende knallert-beholdning.

Herunder et video-sammendrag på 2 minutter - se den i bedre kvalitet og større her...