Knap 50 medlemmer og et par gæster gjorde søndag 18. november solidt indhug på de lune æbleskiver, gløggen og den friskbryggede kaffe i løbet af eftermiddagen i værkstedet hos formand Viggo Olesen. Et par gæster, der måtte ile videre til næste arrangement nåede slet ikke at nyde traktementet, mens andre først dukkede op senere til - desværre - næsten afkølede rester.

Program for 2019 præsenteret
Det var 5. gang, klubben inviterede på Værkstedsgløgg, og traditionen optræder også i programmet for 2019, som blev præsenteret. Folderne med det kommende års aktiviteter blev nærstuderet. Formand for rejseudvalget, Mogens Skriver Rasmussen, gennemgik blandt andet hovedpunkterne for klubbens planlagte 4-dages tur til Mor og Thy i august 2019.
Et par medlemmer beklagede, at den bindende tilmelding var allerede 1. februar, da det var svært så tidligt på året at kende sin kalender for august. Mogens Skriver Rasmussen uddybede, at den tidlige tilmelding var en del af aftalen med Turistbureauet på Mors, der forestår booking af hotelovernatninger på turen.

Med 58 tilmeldte deltagere, var der tæt pakket med knallerter foran bygningen ved smukke Naturcenter Hindsgavl denne lørdag morgen. Sensommersolen tittede frem og forventningen var i top, mens morgenkaffe og rundstykker blev indtaget.
Med behørig ligvogn bagerst med altid tjenstvillige Frederik ved rattet, snoede feltet sig afsted mod første stop kun et par kilometer fremme.

Gennem byen til to gange havn
Teglgårdsparken, er det moderne navn for det, der oprindeligt var Middelfarts Sindssygehospital, bygget i 1888. Det enorme område består af 21 statelige bygninger. Et underjordisk tunnelsystem af gange, der forbandt bygningerne blev etableret i 1970 for ekspedit at kunne fragte patienter fra et sted til et andet. Nuvel - indretningen lyder ikke hyggelig, og vi undlod at studere det nærmere. Hospitalet blev lukket i 1999 og i dag huser bygningen en række virksomheder, boliger, skole samt stats- og uddannelsesinstitutioner.
Inden feltet slap byen helt, blev det til en afstikker til smukke Middelfart Marina, der lå badet i sol, og havet var blåt som i en caribisk lagune.
Næste stop, der ventede, var endnu en havn, hvor idyllen absolut konkurrerede med den netop besøgte marina. Svinø Lystbådehavn er ikke stor, men er til gengæld storslået.

Grill-folket var advaret
Frokostpausen var placeret ved Båring Bakkegrill, hvor Jan Frank Pedersen i forvejen havde advaret om NYVK-feltets rykind til frokost. Så der var oprustet på bemandingen, og ekspeditionen gik med lynets hast. Madpakkefolket anede en vis bekymring, da det netop ved ankomst trak op til en noget heftig byge. Men grillens nabo-forretning - en blomst- og plantebutik, ryddede et par arbejdsborde og inviterede gæstfrit indenfor.

Høj luft og kulturelle input
Med mad og drikke indenbords gik det herefter mod Båring Enge og væk var både truende skyer og regn. Septembers høje blå himmel slog igennem, og satte ekstra kolorit på det smukke landskab, der udfoldede sig efterhånden som vi nærmede os både nordkyst og havudsigt på vej mod Vedelshave.
Ved Båring Strand var der både høj luft og kulturelle input med et længere stop ved Tvillingegården. Den smukke bindingsværksgård er doneret af de tidligere ejere, der var ugifte tvillingebrødre. Edvard og Harald Larsen blev født på gården i 1916 og overtog efter deres forældre. Her levede de af sparsom landbrugsdrift i gammeldags forstand. Da Harald som den første døde, blev der udfærdiget et testamente, der klarlagde brødrenes ønske om, at deres fødehjem skulle bevares for eftertiden som rekreativt område for ældre boende i området. Og således er det blevet. Tvillingegården, som den nu kaldes efter brødrene, huser flere aktiviteter og gamle håndværk holdes her i live. Desværre var det ikke muligt at komme ind og bese den velbevarede gamle bindingsværksgård, men et par smugkig ind ad vinduerne vidnede om, at her trives både samvær og fællesskab og at der trods de lavloftede stuer er højt til loftet i overført betydning.

Modtaget med banner
Hos Skovgrillen på Brovejen, var de også i forvejen adviseret om vores ankomst, og modtagelsen med banner var ikke til at overse. Forudbestilt kaffe og kage blev indtaget, og dermed var gejsten i topform, inden prøvelserne på Den Gamle Lillebæltsbro.
Broen, der blev indviet i maj 1935, er under renovering og totalt spærret for biler. Der er levnet en smal bræmme i broens vestside, hvor cyklister, fodgængere, hunde og altså også veteranknallerter må dyste om pladsen. Nu var vi jo ikke just lydløse med et halvt hundrede knallerter i feltet, og det skabte nogenlunde plads til næsten uhindret passage af de 1,2 kilometer som broen er.
På den anden side var der igen jysk asfalt under hjulene mod dagens næstsidste stop for besigtigelse af Den nye Lillebæltsbros rodfæste på Jyllandssiden.

Mindesten for nedskudt flyvermandskab
På p-pladsen under broen var en samling ungersvende i gang med en polterabend. Deres appetit havde ikke helt stået mål med forsyningerne, så der blev uddelt saftige sandwich til evigt sultne veteranknallertkørere.
P-pladsen er hjemsted for en nyligt rejst mindesten for det omkomne mandskab i en britisk bombemaskine, der 10. marts 1943 styrtede ned ud for Lyngsodde ved Snoghøj. Ligene af de syv mænd blev aldrig fundet, og den nedstyrtede Avro Lancaster formodes også fortsat at ligge på Lillebælts bund. På 70-årsdagen for styrtet - i 2013 - fik de omkomne en mindesten doneret af De Danske Forsvarsbrødre, og her i foråret var der i anledning af 75-året for nedskydningen en stort anlagt mindehøjtidelighed med udenlandsk deltagelse på stedet.

En forrygende dag
Ved dagens sidste pause var der direkte udsigt til Den Gamle Lillebæltsbro, inden den for sidste gang skulle passeres frem mod startstedet og afslutning.
En forrygende dag og veltilrettelagt tur, som Jan Frank Pedersen havde fået lokalkendt assistance fra Fyns Veteranknallert Klub til at rutelægge. Fyn er fabelagtig - punkteringer til trods.

Til byfesten i Løsning var stemningen i top fra morgenstunden - ikke mindst på grund af den gratis morgenkaffe og rundstykker. 33 deltagere havde tilmeldt sig denne åbne veteranknallerttur. Byfesten kaldes "Sommer i by", og det havde det samlede felt også sat næsen i vejret efter - ja sommer altså. Og det var bestemt også det, der var bagtanken, da turarrangørerne Henning Laursen og Erik Eskildsen tog initiativ til at placere årets augusttur netop der.
Men det stod hurtigt klart, at sommeren havde taget en fridag. Efter måneder med tørke og sol ville vejrguderne netop den 11. august sætte ind med ubestemmeligt, tungt vejr og skiftende regnbyger. Det fedtede føre satte sit præg på dagen med så mange punkteringer, så der er ikke er tal på dem. Nogle blev endda repareret i dølgsmål i forsøg på at undgå traumatiserende ophold i ligvognen.

Ligvognen blev rystet af
Fra Løsning snoede feltet sig af sted gennem smukke landskaber, først mod nord og derefter vest for så at stikke sydover, med krydstogt gennem Hedensted. Det kørte som i olie, og forude ventede varm mad på Hyrup Kro. Det gik faktisk så godt, at det lykkedes for bagerste mand at få rystet ligvognen af efter passage af et par trafikerede kryds og tre hurtige sving ned gennem et villakvarter.

Frihjul nedad bakke - straffen ventede senere og osen lå tykt
Med indfanget ligvogn gik turen heldigvis ned fra højdedragene til Vejle Fjord, hvor landskabet trods det uldne vejr, som altid er et betagende syn. Fra Daugaard Strand fortsattes gennem bakke og dal.
Ved næste stop ved Rosenvold Strand Camping, havde feltet ikke holdt længe, inden forsamlingen blev shanghajet. Det viste sig, at der omme ved havnen lige i nærheden blev afholdt veterantræf. Og nok skulle den varme mad på Hyrup Kro nås, men når gamle maskiner er trukket af stalden, så kan selv sultne veteranknallertkører glemme tiden.
Hvad der var gået på næsten frihjul ned i flere kilometer, skulle nu vise sig at have en bagside. Well - der er meget langt op fra Rosenvold Strand til Hyrup Kro. Og bakkedraget blev indhyllet i blå totaktos suppleret med mørk dunst af en delvis afbrændt gummirulle fra en Skylon. Tilbage i røgen holdt en lille gruppe.

At skrue i dæk - ny disciplin
Jakob Ibsgaards ellers altid kørevillige Yamaha forekom ham noget flad i betrækket, da han fik hovedmaskineriet startet op. Og det var der en god grund til. Et fremmedlegeme havde perforeret bagdæk og slange. Og den flade Yamaha måtte indtage ligvognen til Hyrup Kro. Her blev det flade baghjul taget i nærmere øjesyn. Og det var ikke nødvendigt med et mikroskop for at få øje på synderen. I bagdækket sad en heftig skrue. En udbedring så kompliceret ud. I hvert fald skulle der skrues i bagdækket for at få synderen ud, så Ibsgaard og Yamaha kapitulerede.
På Hyrup Kro ventede den bestilte mad - dansk bøf til de fleste, stjerneskud til lidt færre, mens nogle få foretrak egen madpakke ved borde og bænkesættene udenfor.

Kaffen ventede i Løsning
Med fornyet energi blev der taget hul på sidste halvdel af den ca. 65 km lange tur tilbage mod Løsning via St. Dalby Kirke. Bakke op og bakke ned. Igen fik en punktering feltet delt - men alle fandt vej retur til festteltet, hvor der blev afsluttet med kaffe. Traktementet morgen og eftermiddag havde Den Lille Bager og SuperBrugsen sponseret - og tusind tak for det.
Med Yamahaen hjemme på operationsbordet, fik Jakob Ibsgaard skruen ud af bagdækket. Og det var noget af en krabat.

Morgenkaffen med rundstykker er delvist sponseret af det lokale bageri, Den Lille Bager, mens SuperBrugsen i Løsning står bag det afsluttende "kaffe og kage" i festteltet efter returnering kl. 15.
Middagsmaden i form af enten Dansk Bøf eller Stjerneskud indtages på Hyrup Kro - billetpris 155 kr. Foretrækker du at medbringe madpakke er prisen for deltagelse kun 30 kr.
Program for dagen og link til billetkøb finder du i omtalen af arrangementet under "Kalender 2018".

75 knallerter til start + 1
Det var i år “den lette” vej rundt med Yding Skovhøj for nedadgående. Inden feltet nåede dertil, var morgenkaffen med det hele - inkl. friskbagt og lun leverpostej leveret direkte fra ovnen hos Hou Slagter med kurér - blevet indtaget i smedjen hos turleder Viggo Olesen i Eldrup. Ja, og snakken gik højlydt.
Blandt de 78 tilmeldte fik et par desværre forfald. 75 knallerter lagde 10.30 fra start, mod første stop på Ejer Bavnehøj. Her sluttede Herluf Høyer sig til på sin “post-puch”, efter at han i rollen som kroejer lige havde skullet klare hjemlige gøremål på Sandvad Kro med mad til et selskab først.
Skyerne tog det værste af solen, men temperaturen var på den gode side af 23 grader og dermed var det fuldt lovligt at kigge dybt i kioskens is-beholdning på toppen. Inden toppen gik en Puch død, og ligvognen måtte i aktion, da ejeren øjnede mulighed for at køre til hjemadressen for skift af køretøj.

Løst snoretræk
Værre stod det til med en Puch Maxi, der havde skudt simmerringen ud i siden til tændingen. Ejeren svedte med værktøjet, tændingssystemet drev af benzin og olieblanding fra krumtaphuset, og de nervøse trækninger ved tanken om “ligvognen” meldte sig. Men der var ingen vej uden om.
Truslen om “ligvogn” virkede til gengæld på den bedagede tre-hjuler, der ellers i et kvarter ikke havde ladet sig starte.
Den noget alternative start-anordning med løst snoretræk havde stor underholdningsværdi - effekten var til gengæld varieret.
Efter forsøg nr. 387 og kodeordet “ligvogn” lykkedes det og med livstroen i behold valsede tre-hjuleren med det skæve venstre baghjul ned ad Ejer Bavnehøj. Set bagfra kunne den minde om en islandsk hest med dårligt knæ.

Artikel fortsætter under video

Puch Maxi som samlesæt
Puch Maxi’en blev afleveret som samlesæt i værksted på vej mod Kloster Mølle, hvor den fik nyt liv, og ejeren kunne tørre sveden af panden og han nåede sin friksbagte pandekage.
Igen i år var det Pandekage-vognen fra Silkeborg, der servicerede med frokosten og fra deltagerne var der igen ros til måltidets størrelse, smag og kvalitet.

Slid og magi bar frugt - en tid
En vis tre-hjuler kom med slid og magi i gang igen efter frokoststoppet og af sted det gik gennem Gl. Rye til Øm Kloster. Her blev pausen for tre-hjuleren dog så kort, at den ikke nåede tilstrækkelig afkøling til endnu en start. Ejeren gav nødtvunget op. Men “ligvogn” - nej tak.
“Den kommer i gang på et tidspunkt”, mente han fortrøstningsfuldt. Tilskuernes ansigtsudtryk signalerede en vis tvivl, må vi sige.
Tre-hjuleren så vi først igen, da feltet efter pause ved Alken Sø var nået retur til startstedet. En rum tid senere drønede den så forbi. Tvivlerne var gjort til skamme.

Selv en Zweirad Union-motor kan få hedeslag
Det sidste stræk fra Alken mod Eldrup blev for voldsom en oplevelse for først en Puch og så en Radexi. Den ellers livsstærke Zweirad Union-motor på Radexi’en fik hedeslag. Det kan jo ske for selv den bedste.
Alle de løse skruer, hedeslagsramte motorer, tekniske nedbrud og start-udfordringer blev som altid samtaleemner. Og gode råd var der som altid mange af. Som én bemærkede: “Den dag, der ikke er nogen, der har bare et enkelt godt råd, så skal du nok prøve at finde en anden knallert!”

Effektivt hjælper-team
Uden hjælpere intet Mossø Open. Også i år brugte et team på fire en hel lørdag på at assistere med først morgenserveringen og senere kørsel af “ligvogne” og “vandvogn” og til slut kaffebrygning ved hjemkomst og afrigning. Det er en kæmpe og uvurderlig hjælp. Tusind tak.
Tak også til alle deltagere, der bidrog med at holde sammen på flokken under vejs. Det lykkedes til ug med kryds og slange - ikke en eneste udbryder slap af sted i år.

Tak for "orn'li kørsel"
Og til sidst stor ros til hver og en på knallert. Der blev kørt forbilledligt. Givet plads til medtrafikanter og biler. Ingen overhalinger, ingen kolonnekørsel med flere på siden af hinanden og fra start til slut afpasset hastighed, så alle kan være med. Det er med andre ord det, vi i Ny Veteranknallert Klub kort og godt kalder “Orn’li kørsel”.
Det kan vi ikke få for meget af.

På gensyn til Mossø Open 2019

Den har oprindeligt tilhørt “Sanger-Leo”, som boede i Ørridslev ved Hovedgaard. Han tilbragte et hårdt liv på kanten af samfundet, var dårligt gående og havde brug for daglige øl-forsyninger fra den lokale Brugs.
Kælenavnet “Sanger-Leo” skyldtes, at han bænket i værkstedet hjemme med handikap-knallerten parkeret udenfor ofte hørtes synge med, når der var Giro 413 i radioen.
Øl-forsyningerne blev naturligvis hentet på knallerten, og Allan Hjortdal Andersen fortæller, at han som dreng midt i 90’erne ofte så Leo og knallerten ved Brugsen.

Knallerten gik i arv
“Sanger-Leo” døde og Allan Hjortdal Andersens onkel hjalp enken med diverse praktisk efter dødsfaldet. Hun tilbød så onklen knallerten, der er fra sidst i 60’erne.
Onklen kørte på den en del år, men efter hans død overgik den til en glemt tilværelse under halm og støv i en lade hos Allan Hjortdal Andersens fætter.
-Når jeg var på besøg, så skulle jeg altid lige se knallerten. Så en dag spurgte min fætter, om jeg ikke ville købe den. Han brugte den jo ikke, fortæller Allan Hjortdal Andersen.

Under pres fra morgenstunden - knallerten var flad
-Ja, den står i original stand, kan man vist godt sige. Og det skal den helst blive ved med. Der er tilføjet en øl-kasse bag på og en kopholder. Ellers så er den, som da “Sanger-Leo” kørte på den, fortæller han.
Sammen med flere gamle skolekammerater fra Hovedgaard deltager han i Mossø Open. De havde aftalt at mødes hos en af de andre deltagere og følges til Eldrup.
-Da vi så mødes, så siger én, at min knallert er flad på det ene hjul. Da var klokken kvart i ni, så der var lidt pres på, refererer han.
Retro-lappegrej blev fundet frem, men de 25 år gamle lapper hæftede ikke så godt.
-Nej, det hjalp jo heller ikke så meget, når Torben, der lappede, havde sat den ene lap halvanden centimeter fra et af de tre huller, griner han. Det øvrige udstyr i værkstedet fejlede ellers ikke noget, og trilet'en hang sikkert på en 5-tons donkraft.
En ny slange måtte tages i brug.
-Ja, det hjalp ligesom noget bedre, bemærker han.
“Hovedgård-klanen” nåede frem til start - ja, og resten af dagen fortsatte tre-hjuleren med at indtage en central rolle.