For fuld musik hos Anton Stormlund

Danmarks eneste Kino-orgel var forvarmet og klar til demonstration, da 21 medlemmer fra Ny Veteranknallert Klub besøgte Stormlunds Samlinger. Klik på billedet for at se billedgalleri fra besøget. Foto: NYVK

Det er en omstændelig sag at få besøg af en forsamling fra Ny Veteranknallert Klub. Især når gæsterne skal have landets eneste Kino-orgel demonstreret for fuld udblæsning. Allerede dagen før vores besøg i lørdags, havde Anton Stormlund været i forsamlingshuset og sætte gang i forvarmning af “Christie” som Kino-orglet hedder.
Og vel ankommet gennem lørdagens tunge dis, blev de 21 deltagere bænket, til et opvarmende foredrag om orglet, dets oprindelse, teknik og funktion.
-Jamen, hvad skal vi da her? sidder I nok og tænker, udbrød han og tilføjede:
-Jeg håber, at I - når I går herfra - tænker: Det var da meget sjovt.

Otte måneders samleprojekt
Veloplagt fortalte samleren af alskens teknik, om orglet. Hvordan han selv har hjembragt klenodiet fra Skotland i 2002 og hvordan det tog otte måneder at samle det. Vi hørte om de 400 ledninger, der løber under gulvet ud til et relæ. Og om de 1100 ledninger, der fra relæet forbinder hele herligheden.
Indhyllet i mørke, som i et gammelt Kino, hvor orglet oprindeligt supplerede stumfilmen med musikalsk stemning, afventede vi, mens orgel-mesteren klargjorde de sidste forberedelser ude bag ved. Opstart af en 7,5 HK motor.
Installationen af xylofoner, højttalere, 1000 piber og pipfugle-lyde stod på spring, da Anton Stormlund indtog pladsen ved tangterne, fordelt i tre etager. Klar til at indvie forsamlingen i, hvorledes et orgel med elektrisk traktur, betjent af én mand, kan lyde som et 15 mands orkester.

En Edison Fonograf fra 1896 var trukket op og tog imod med "musik på rulle", da NYVK-forsamlingen bænkedes til velkomst og introduktion. Foto: NYVK

Som om, det alt sammen ikke var nok. Så havde Anton Stormlund forberedt os på, at de oprindelige 25 km ledninger er blevet til endnu mere, da han med årene har udbygget orgel-komplekset.
Pianoet foran os - det hvide Steck, Pianola Piano, Duo-Art - har han med tiden koblet på hele historien, så det akkompagnerede orglet, som betjent af en usynlig pianist.

Ståltråd som "bånd" i båndoptager
Anton Stormlunds interesser er bredt favnende, hvilket hans omfattende samling af rariteter afslører. Selv-byggede dampmaskiner i alle afskygninger, pianoer med egne historier, en Edison Fonograf fra 1896 i fuld funktion - og afdøde studievært Bent Bertramsens private spolebåndoptager fra 1952. En båndoptager, hvor “båndet” udgøres af en tynd ståltråd. Velfungerende og næsten så god som ny.
Telegrafiens historie har altid interesseret Anton Stormlund. Hvorfor ved han ikke, men grundlæggende er han fascineret af æstetikken i de gamle telegrafer i bronze og mahogni. I samlingen indgår også et to meter langt teleskop fra 1880 og i glasmontrer udstilles forhistoriens katoderør og meget andet godt.
Som afslutning trakterede han med en musikalsk “dessert” serveret på et af husets hammond-orgler. En ældre konstruktion, så tung og uhandy, at den næppe har været synderligt omrejsende.

En tynd metaltråd udgør "båndet" i denne spolebåndoptager fra 1952. Efter sigende har den tilhørt afdøde journalist og nyhedsoplæser på TV-avisen, Bent Bertramsen. Foto: NYVK

Tilbage til nutiden og lørdagens tunge dis
Efter to oplevelsesrige timer i det nedlagte forsamlingshus, som rummer Stormlunds Samlinger, vendte forsamlingen fra NYVK atter tilbage til nutiden og lørdagens tunge dis.
Og da kaffen blev indtaget på et nærliggende cafeteria, blev eftermiddagens indtryk vendt endnu en gang.
Og jo, Anton Stormlund.
Det var ikke blot meget sjovt. Det var en både forunderlig, sjov og inspirerende oplevelse at få lov at kigge indenfor i dit imponerende univers, det private museum.
Vi takker for en dejlig eftermiddag i dit selskab.

Flere billeder
Se billedgalleri fra besøget hos Anton Stormlund ved at klikke på billederne - eller klik her